Forbered dig på at møde din Gud – 2


Tyve i Helvede

Herren tog mig med, og vi fór hurtigt ned i en tunnel, som førte til Helvede, akkurat på sam­me måde som jeg oplevede første gang. Jeg spurgte: ”Ååh! Herre, hvad sker der nu?” Jesus svarede: »Jeg har noget at vise dig i Helvede.« ”Men Herre, jeg ønsker ikke at komme der. Jeg husker vældig godt min første oplevelse der. Du har vist mig vældig mange ting.” Han sagde: »Ja mit barn, men denne gang vil jeg vise dig noget andet.«

Mens vi fór ned blandt flammer igen, begyndte jeg at græde. Det var ikke let at være der. Jeg sagde: ”Herre, jeg ønsker at komme ud herfra. Kan du hjælpe mig? Hjælp mig!” Jeg hørte millioner af mennesker, som råbte: ”Åh Herre, vær mig nådig! Vær så venlig, hjælp mig Herre, giv mig en ny chance!”

Iblandt alle disse mennesker hørte jeg en, som råbte: ”Jeg beder om tilgivelse nu Herre, fordi jeg stjal fra dig. Tilgiv mig, for at have stjålet! Jeg stjal fra dig, men jeg vil ikke gøre det igen.” Jeg spurgte: ”Herre, hvem er denne mand, og hvorfor siger han, at han har stjålet fra dig?” »Mit barn, jeg vil vise dig, hvem han er.« Vi gik ind i hans celle, og der så jeg en defor­meret mand. Flammerne åbnede sig, og jeg kunne se, at han blev pint.

Alle mennesker, som er i Helvede, har en plade på brystet og tallet 666 i panden. Man­den strakte hånden ud og sagde: ”Tilgiv mig, Herre!” Jeg spurgte: ”Hvorfor er du her? Hvor­for beder du Herren om tilgivelse? Du siger, at du har stjålet fra Gud, men ingen kan stjæle fra Gud. Det er umuligt!” Han svarede: ”Jeg skal fortælle dig min historie:

Jeg var en kristen leder og havde kendt Jesus i 20 år. Men gennem de 20 år sagde jeg: Alle tiendepengene og offergaverne skal gå til at lønne pastorerne. Men nu angrer jeg, for nu ser jeg, at det var ikke til dem. De var til Herren. Det er derfor, jeg siger, at jeg har stjålet fra Gud. Akkurat nu er der mange mennesker på jorden, som stjæler fra Gud, akkurat som jeg gjorde.

Når du vender tilbage til jorden, så må du fortælle alle men­nesker, som ikke vil give tiende og offergaver, at de må stoppe med at stjæle fra Gud. Ellers vil de ende nede i Helvede, for ingen tyv vil komme ind i Himlenes rige. Jeg kendte det hellige ord, men nu angrer jeg og indser, at jeg stjal fra Herren. (Malakias 3:8) Fortæl folk, at når de giver til Herren, så bør de give med ægte kærlighed.” (2. Kor. 9:7)

Manden fortsatte og bønfaldt: Herre tilgiv mig! Men Herren svarede: »Det er for sent. Der findes ikke flere muligheder for dig.« Jeg spurgte manden: ”Men hvorfor stjal du fra Gud? Du vidste jo vældig godt, at vi ikke har nogen ret til at stjæle Guds tiende og offerga­ver.” Han svarede: ”Ja, jeg vidste det vældig godt, men jeg fulgte det aldrig. Jeg var en væl­dig stolt mand.” Du må aldrig stjæle fra Herren! – Giv tiende og offer­gaver! For det, vi gi­ver Gud her på jorden, er ikke for mennesker. Når vi giver til Herren af et helt hjerte, er det for kongernes Konge og herrernes Herre.

Bibelen beskriver dette tydeligt i Malakias 3:8-10: »Forbandelse hviler over jer, som bedrager mig, det gælder hele folket! Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan findes mad i mit hus, og prøv mig på denne måde, siger Herren, hærskares Gud. Da skal jeg åbne Him­mel­ens sluser og udøse vel­sign­elser over jer i rigt mål.«

Hvis du ønsker, at Gud skal velsigne dit liv og din familie, så må du aldrig stjæle fra Gud. Det er tid for at velsigne Gud, sådan at han kan velsigne vore liv.

Fortsætter næste side med: Afgudsdyrkelse