Blindhed indtil
I Rom. 11.25 står der: at en blindhed (4457) af (575) en del af Israel er kommet (1096). – Det er blindhed (4457), der er grundleddet, som er kommet (1096). Blindheden er jo at jøderne ikke kan se, at Jesus er deres Messias. Forholdsordet (575), der er brugt, betyder egentlig væk fra; men kan oversættes til af eller fra, og her kan vi også bruger over for forståelsens skyld. – Så vi kan oversætte det til: at en blindhed er kommet over en del af Israel, indtil … den vil vare indtil noget andet er sket, og det er:
Opfyldningen af hedninger
er fuldført
Fortsættelsen er: indtil der hvor opfyldningen (4138) af hedningerne (ikke-jøder) vil være kommet ind. – En del af jødernes øjne er altså blevet blinde, så de ikke kan se, at Jesus er deres Messias. Den vil være der indtil der hvor opfyldningen (4138) af hedningerne (ikke-jøder) vil være kommet ind. – 4138 – kan betyde: fylde, udfyldning, opfyldelse, færdiggørelse. – Hvad betyder det?
Det betyder, at når den sidste ikke jøde har taget imod Jesus som frelser, så vil Gud åbne jødernes øjne, så de ser og forstår, at Jesus er deres Messias.
Hvornår vil det ske?
Hvornår vil det ske, at den sidste ikke-jøde er blevet frelst? Vi har faktisk fået at vide, hvornår Gud vil åbne jødernes øjne. Vi får svaret i “Zakarias 12-14“. I Zak. 12.10-14, står der, at så udgyder Gud nådens og bønnens ånd over Davids hus og Jerusalems indbyggere, så de ser hen til ham, de har gennemstunget, og det er jo Jesus. Når de ser hen til Jesus, så må de også have forstået, at han er deres Messias. Og så vil de sørge. Det er altså her, Gud åbner jødernes øjne.
Hvornår vil dette ske? Det kan vi læse fra starten i Zak. 12. Når folk fra alle nationer har samlet sig om Jerusalem i slutningen af Daniels 70. år-uge, så vil jøderne råbe til Gud om hjælp. Jerusalem vil blive indtaget. Men når Guds vrede mod jøderne er slut, så vender han deres skæbne. Så vil Gud gribe ind. Og så kommer “Jesu genkomst på Oliebjerget“. Som er det sikre udgangspunkt i Zak. 14.4.
Når den store trængsel er slut
Den store trængsel er jo Guds vrede, der udøses over jøderne. Når Guds vrede stopper, og den har en fastsat tid, så er den store trængsel slut. Du kan se mere om det i “Joels Bog“, som handler om “Vredens sidste tid” som også omtales i Dan. 8.19. – Når den store trængsel er slut, så er det ikke længere muligt for ikke jøder at kunne blive frelst.
Så er frelses-muligheden slut
Det vil altså sige, at når den store trængsel er slut, så åbner Gud jødernes øjne så de forstår, at Jesus er deres Messias. Men det betyder jo altså også, at så er det ikke længere muligt for ikke jøder at blive frelst. For der står jo at jødernes øjne er blinde – indtil der hvor opfyldningen (4138) af hedningerne (ikke-jøder) vil være kommet ind. – Det betyder jo så, at når Gud er færdig med at fylde op med ikke jøder i sit rige så åbner han jødernes øjne.
Og når Gud åbner jødernes øjne, så er der ikke flere ikke-jøder, som kan blive frelst. Så er frelses-muligheden slut. Det er kort før Jesu genkomst til Oliebjerget.