Side 10
Den såkaldte Chatham House-regel
Et vigtigt redskab, der har gjort det muligt at skabe et “deep state-miljø”, hvor magtfulde personer kan mødes og lægge strategier i hemmelighed, var oprettelsen af Royal Institute of International Affair’s (RIIA) Chatham House Rule i 1927.18 Ifølge denne regel kan deltagerne, når et møde er en del af et møde, “frit bruge de modtagne oplysninger, men hverken talernes identitet eller tilhørsforhold eller nogen anden deltagers identitet eller tilhørsforhold må afsløres”.
Kort sagt kan det, der foregår eller bliver sagt i lokalet, afsløres, men ikke identiteten af den eller de personer, der gjorde eller sagde det. I henhold til reglen skal listen over deltagere også holdes hemmelig for alle, der ikke er til stede. Overtrædelse af disse regler vil medføre disciplinære foranstaltninger og udelukkelse fra alle fremtidige aktiviteter.
Den anonymitet, der gives i henhold til Chatham House-reglen, siges at tilskynde til åbenhed, så man kan give udtryk for sine sande synspunkter uden at skulle bekymre sig om at skade sit omdømme, hvilket styrker forretningsforbindelserne.
I virkeligheden er det imidlertid reglen, der har gjort det muligt for den “dybe stat” at blomstre og forme internationale anliggender i hemmelighed. Det siger sig selv, at ejere af medier også er medlemmer af forskellige NWO-grupper og respekterer Chatham House-reglen uden at stille spørgsmålstegn ved den. Som Davis bemærkede,19 “I realiteten betyder det, at de mest magtfulde, rigeste mennesker på jorden kan mødes for at diskutere, hvilke planer de måtte have, uden at offentligheden kan se det.”
RIIA er ikke den eneste organisation, der bruger denne regel. Den bruges også af Council on Foreign Relations, den Trilaterale Kommission, Bilderberg-gruppen, Le Cercle og forskellige tænketanke samt internationale selskaber, finansielle institutioner, regeringsstyrekomitéer og forskellige politiske rådgivende bestyrelser.
Fortsætter næste side med –
Vores finansielle fremtid er truet