MitID – Nej tak!


side 12

Svar fra Finanstilsynet om adgang til netbank

I din henvendelse spørger du, hvad det betyder, at der er begrænset regu­lering i den finan­sielle lov­givning. Begrænset regu­lering betyder, at der ikke er mange steder i lov­giv­ningen på det finan­sielle om­råde, hvor der stilles krav til ban­kerne om, at kun­derne skal have ad­gang til net­bank.

Når Finanstilsynet fører tilsyn med ban­kerne, så hånd­hæver vi den finan­sielle lov­givning. Det betyder, at der skal være en regel i den finan­sielle lov­givning, som vi kan støtte os op af, når vi beder bankerne gøre noget.

Der findes ikke regler i den finan­sielle lov­givning, der stiller krav om, at alle skal have ad­gang til net­bank. Den eneste regel, der ved­rører ad­gangen net­bank, er den i § 9, stk. 3 i lov om betal­ings­konti, som blev beskrevet i den tid­ligere besvarelse. Efter den regel kan man ikke kræve, at banken stiller en alter­nativ løsning til at tilgå net­bank til rå­dighed.

Der findes til gengæld krav om, at den løsning banken bruger for at be­skytte net­bank skal have et særligt sikker­heds­niveau. MitID lever op til dette sikker­heds­niveau.

Finanstilsynet kan derfor ikke pålægge bankerne at stille en alter­nativ løsning til MitID til rå­dighed.

Med venlig hilsen

Finanstilsynet


Det tidligere svar fra Finanstilsynet

Tak for din henvendelse af 25. april 2022 vedr. netbank og MitID. 

Jeg kan indled­nings­vist oplyse dig om, at Finans­til­synet ikke har kom­pe­tence til at behandle kon­krete tvister mellem banker og deres kunder. Hvis en kunde ønsker at klage over sin bank, kan ved­kom­mende rette hen­vendelse til den klage­an­svarlige i banken. Banken er for­plig­tiget til at have en klage­ansvarlig, der behandler klager over banken.

Jeg kan generelt oplyse, at der er begrænset regulering i den finan­sielle lov­givning om, hvilke faci­liteter som f.eks. netbank banken skal stille til rådighed for deres kunder.

Den relevante regulering vedrører den konto­type, der hedder en basal betal­ings­konto. Reglerne herom findes i lov om betal­ings­konti.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov om betal­ings­konti, at for­brugeren skal have mulighed for at styre og ini­tiere betal­ings­tran­sak­tioner i penge­in­sti­tuttets even­tulle for­ret­nings­lokale og via online­faci­liteter, hvis disse tjeneste­ydelser i for­vejen ud­bydes til for­brugere, som har andre betal­ings­konti end en basal betal­ings­konto.

Bestemmelsen regulerer således, at du som for­bruger med en basal betal­ings­konto skal til­bydes adgang til de samme on­line­faci­liteter, f.eks. netbank, på samme måde som de øvrige for­brugere, der er kunde i banken.

Hvis banken fastsætter de samme betingelser for alle for­brugere for at få adgang til bankens faci­liteter, vil det som ud­gangs­punkt ikke være i strid med oven­stående bestem­melse at kræve disse be­tingelser op­fyldt.

Danske banker an­vender MitID til at leve op til reglerne om såkaldt stærk kunde­autenti­fi­ka­tion. Reglerne om stærk kunde­auten­tifi­kation betyder, at en bruger skal an­vende to ele­menter, når man logger ind på sin konto eller laver en be­taling.

Det er op til bankerne at vælge, hvilke løs­ninger de vil an­vende. Finans­til­synets fører alene tilsyn med, at ban­kernes løs­ninger lever op til lov­kravene, men Finans­til­synet kan ikke på­lægge ban­kerne at an­vende en bestemt lovlig løs­ning. Da MitID lever op til lov­kravene, har Finans­til­synet således ikke mulighed for at på­lægge bankerne at til­byde kun­derne andre løs­ninger.

Såfremt du har yder­ligere spørgs­mål til sammen­hængen mellem fri­tagelsen fra digital post og fri­tagelse fra at anvende MitID, må jeg henvise dig til Digita­liser­ings­styrelsen, der er den myn­dighed, der over­ordnet er an­svarlig for MitID. Digita­liser­ings­styr­elsens kon­takt­op­lys­ninger findes her.

For så vidt angår dit spørgsmål om bankens op­krævning af ge­byrer kan jeg op­lyse, at det for basale betalings­kontoer er reguleret i lov om betaling­konti, at ge­byrerne skal være rimelige. Du kan på denne hjem­me­side se, hvad de for­skellige banker tager i gebyr fra kunder med en basal betalings­konto.

Gebyrer på andre konto­typer er er udenfor Finans­til­synets res­sort. Hvor­vidt banken kan kræve gebyrerne på andre konto­typer vil for­mentlig af­hænge af den ram­me­af­tale, der er indgået mellem banken og dennes kunder og even­tuelt god skik-reglerne efter betal­ings­loven. Det er For­bruger­om­buds­manden, der fører tilsyn med disse om­råder, hvorfor du med fordel kan rette hen­vendelse dertil, hvis du har yder­ligere spørgs­mål. Du finder For­bruger­om­buds­mandens kon­takt­op­lys­ninger her.

Med venlig hilsen

Finanstilsynet


Min kommentar til deres svar

Bekendtgørelse af lov om betalingskonti – Retsinformation – 
Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomhederRetsinformation – 
Rapport om adgang til indlånskonti på fair og rimelige vilkårFinanstilsynet – 
Offentliggørelse af årligt reguleret gebyr for en basal indlånskonto – (Dovnloading