Side 5
Meddelelser fra Digitaliseringsstyrelsen
Her er nogle indlæg med oplysninger fra Digitaliseringsstyrelsen.
Ingen lovkrav om MitID
Vilde Mikkelsen har lagt disse to billeder ud på facebook d. 26. januar 2022: Det står så småt på det andet billede, så jeg har skrevet teksten af. Og det er altså en meddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen:
Kære Lotte
Som aftalt sender jeg dig hermed en besvarelse på dit spørgsmål omkring lovkravene til MitID.
Der er i bekendtgørelse om MitID til privatpersoner ingen fastsatte krav om, at en borger skal have MitID. I stedet fastsætter bekendtgørelsen om MitID til privatpersoner krav til borger for at kunne få udstedt MitID, herunder at en person kan identificeres tilstrækkeligt og at personen er i stand til at forstå og overholde betingelserne for at besidde MitID. Derfor er der ingen lovkrav om, at en borger har MitID, da ikke alle borgere vil kunne efterleve kravene.
Du kan finde bekendtgørelsen om Mit ID til privatpersoner her: Bekendtgørelse om MitID til privatpersoner (retsinformation.dk).
Digitaliseringsstyrelsen kan derudover orientere dig om, at danske offentlige myndigheder har pligt til at give borgere uden et NemID/MitID adgang til offentlige services. Så selvom mange offentlige tjenester i dag kræver, at du som borger logger ind med NemID/MitID, så kan du som tommelfingerregel altid bede en offentlig myndighed om at få adgang til en ydelse uden brug af NemID/MitID. Det er dog op til den enkelte myndighed, hvordan de vil kommuniker med og betjene borger uden et NemID/MitID.
Du kan læse mere om brug af tjenester uden NemID her: Brug tjenester uden NemID (nets.eu). [Nets.eu/dk]
Jeg håber ovenstående er svar på dit spørgsmål og ellers er du velkomme til at kontakte os i Digitaliseringsstyrelsen igen.
Med venlig hilsen Caroline D.
Frem og tilbage
Carina Graae Rasmussen – indlæg på facebook d. 18. marts 2022: Synes godt nok, at vi bliver sendt rundt i manegen for tiden. Jeg har netop klaget til Digitaliseringsstyrelsen, da det var der, min bank (Jyske Bank) sendte mig videre til. Her er det svar, jeg har fået tilbage fra Digitaliseringsstyrelsen.
Meddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen
Borgere, der ikke kan bruge de digitale selvbetjeningsløsninger, har mulighed for at foretage henvendelser, ansøgninger, anmeldelser med videre på anden vis. Den enkelte offentlige myndighed vil derfor anvise, hvordan borgeren i stedet skal indgive en ansøgning, anmeldelse med videre.
Hvorledes disse alternative selvbetjeningsløsninger fungerer, er dog op til den enkelte myndighed, hvorfor man som borger skal kontakte den pågældende myndighed angående, hvilken alternativ selvbetjeningsløsning de stiller til rådighed.
– Lovgivning om obligatorisk digital selvbetjening –