Thi så siger HERREN, himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæsted den, ej skabte den øde, men dannede den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
Esajas 45.18
Grundteksten
Esajas 45.18: For dette siger HERREN (YHVH), som skabte (1254) himlene, han er Gud (430) som formede/forudbestemte (3335) jorden og skabte/fremstillede (6213) den, han bestemte/etablerede (3559) den ikke til at være øde, han skabte/omdannede (1254) den til at blive beboet, jeg er HERREN (YHVH) der dannede (3335) den, og der er ingen andre.
Himlene står i flertal. Gud (430 Elohim) står i flertal. Jorden står i ental. Der er altså flere himle. Og det er Gud der er skaberen. Husk Gud står i flertal. Guds navn YHVH står i ental. I vores bibel skriver de HERREN, når der står YHVH.
Omskabelse af jorden
I Es. 45.21b står der at “HERREN (YHVH) er Gud“. Der står også, at Gud er skaberen. At han skabte himlene og jorden. Der er brugt 4 forskellige hebraiske ord om det, at Gud skabte jorden: 1254, 3335, 6213, 3559. Og de har alle forskellige betydninger.
Ved et af ordene (1254) står der også betydningen af transformationer. At tranformere betyder faktisk at omdanne, omforme, forvandle. Og det betyder så at omskabe. At lave noget nyt af noget allerede eksisterende. Og det var jo nok netop det Gud gjorde.
I begyndelsen skabte Gud himlene og jorden. Så er jorden blevet øde og tom, og så genskaber Gud jorden. Det giver god mening. Og det stemmer også overens med, hvad der står
Gud HERREN YHVH er skaberen
Det er Gud, som har skabt himlene og jorden og alt i denne verden bl.a. alle dyr og planter. Vi kan læse om “Skabelsen” i 1. Mos. 1-2, også om hvordan mennesket blev skabt. I Johs. 1.1-5 kan vi også læse om, hvordan “Verden blev skabt“.