Første sætning
Sætningen fra grudteksten:
Den 1. sætning er en hovedsætning. Den er enkel nok. Ord for ord står der: Enhver sjæl myndigheder havende over sig underordn sig. Udsagnsleddet er: underordn sig. Det står i bydeform. Grundleddet er: sjæl. Hensynsleddet er: myndigheder. Altså: Enhver sjæl underordn sig myndigheder havende over sig. Punktum.
NT’ oversættelse og sammenligning med grudteksten:
Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; – Denne sætning afsluttes ikke med punktum. Men den afsluttes med punktum på græsk. Det har også betydning i forhold til den næste sætning. I den nyere oversættelse skriver de ‘alle’ i stedet for ‘enhver’. Der står enhver sjæl.
I sætningen i NT’ oversættelse er: skal + underordne sig udsagnsledet, de har tilføjet et skal; underordn sig er også i bydeform. De har bare ikke skrevet det i bydeform, men forstærket/understreget det med et skal. Enhver er grundleddet, da det er enhver, der skal underordne sig. Sjæl har de så ikke taget med, men inkluderet det i enhver. Hvem/hvad skal enhver underordne sig? De øvrigheder; så det må være genstandsleddet. Så har de indskudt en sætning: han har over sig, med et nyt udsagnsled og grundled m.m.
Hvad ville du sige?
Hvis du fik dette at vide: “Enhver sjæl underordn sig myndigheder havende over sig.” Hvad ville du så sige? Hvis jeg var en oprørsk person, ville jeg sige: “Vel vil jeg ej!” Men hvis jeg nu gerne vil gøre det, som i Guds øjne er det rigtige, så kunne jeg spørge: “Alle myndigheder?” Fordi det har jeg umiddelbart svært ved at forstå.
Eller hvad ville Paulus sige, når han lige havde dikteret det? Jo, så skulle han lige have forklaret, hvem disse myndigheder er. Og derfor kommer fortsættelsen.
Lad os nu se på den 2. sætning