Anden sætning
Den 2. sætning er langt sværere. Lad os først se, hvad de har skrevet i NT’ oversættelse: thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, – Uha, det er godt nok noget at en påstand. Hvad jeg har at sige om den ting, kan du se på den tilhørende side – Underordn jer under lederne –
Sætningen fra grundteksten:
Sætningens led
Lad os først se på sætningens led. Ord for ord står der: Ikke for er myndighed hvis ikke fra/af Gud; (sætningen afsluttes med semikolon). Først er der et biord en nægtelse: ikke. Så et sideordnende begrundende og forklarende bindeord: for. Udsagnsleddet er: er. Grundleddet er: myndighed. Så kommer der et betingelses bindeord: hvis. Og igen en nægtelse: ikke. Så er der et biled til sidst, en forholdsordsforbindelse: fra/af Gud. Den 2. sætning er en helsætning. Hovedsætningen: Ikke for er myndighed, med den underordnede ledsætning: hvis ikke fra/af Gud.
οὐ = ou – nægtelse
Første ord er οὐ ≈ ou, det betyder: ikke, eller nej. Det er et nægtende biord. Det fortæller simpelthen, at noget ikke er eller sker. Så her kommer altså en nægtelse. Dette ord betyder ikke “ingen”, som de oversætter det med på dansk. Der er et andet græsk ord, som betyder ingen. Desuden er “ingen” et stedord (pronomen).
γάρ – gár
Det næste ord er γάρ ≈ gár. Det er sat sammen af to små ord: γέ ≈ gé + ἄρα ≈ ara.
γέ ≈ gé er en partikel, det understreger og forstærker det ord, det står hos: netop, dog. Det bruges aldrig som bindeord, tværtimod bruges det tit som en markering af en modsætning. Det betoner det ord det står lige efter og kan tit oversættes til: jo, i det mindste. Det forstærker altså ordet, der står før.
ἄρα ≈ ara udtrykker noget konkluderende. Det kan stå som en modsætning til en tidligere antagelse. Det kan være sat sammen med en oplysning eller forklaring. – Det betyder, at nu kommer der altså en konstatering: Altså, nemlig, osv.
γάρ ≈ gár kan betegne årsag eller grund. Det kan ske, at den står foran den sætning den begrunder, og sætningerne kan i så tilfælde bytte plads. [Den begrunder altså ikke sætningen før.] Sætningen med γάρ ≈ gár indeholder ikke grunden til den foregående sætning, men anledningen til, at den er skrevet. Den fortæller altså ikke grunden til, den første sætning, men grunden til at den er skrevet. (Hvis jeg forstår det rigtigt.)
γάρ ≈ gár – er et begrundende og forklarende sideordnende bindeord. Dette ord kan ikke stå på første pladsen i et sætning, derfor står det så efter det eller de første ord. Dette ord binder den første sætning sammen med denne næste sætning. Og de er sideordnede. Denne sætning er ikke en bisætning. Og den er ikke underordnet den første sætning. Den er sidestillet med den første sætning. Og den binder dem sammen med et begrundende og forklarende bindeord; som altså er en modsætning til sætningen før.
Placering og betydning
Med hensyn til placeringen skriver Thayers græske Lexicon: IV.: γάρ ≈ gár indtager aldrig den første plads i en sætning, men den anden, eller tredje, eller endda den fjerde (ὁ τοῦ Θεοῦ γάρ υἱός, 2. Korinther 1:19 – ifølge den sande tekst). Desuden er det ikke antallet, men indholdet af det ord, som det står efter, der skal bemærkes, Hermann om Sofokles Phil. 1437. (Citatslut.) – Det er altså indholdet af det ord, der står før γάρ ≈ gár, som er vigtigt. Hvad står der før γάρ ≈ gár? IKKE eller NEJ. (Der står ikke “ingen”.)
Strong’s Concordance skriver om γάρ ≈ gár: Definition: for, indeed (en konjunktion, der bruges til at udtrykke årsag, forklaring, slutning eller fortsættelse). Klik på de engelske ord: for, indeed; og se oversættelsen til dansk. Klik så på oversættelsen og se de forskellige oversættelses muligheder af ordene. | 1063 gár (en konjunktion) – for. Selv om “for” normalt er den bedste oversættelse af 1063 (gár), er betydningen heraf formet af det forudgående udsagn – “A”-udsagnet, der går forud for 1063 (gár) udsagnet i “A-B”-enheden.
Konjunktionen – γάρ ≈ gár – har altså mange oversættelsesmuligheder. Her fra engelsk: truly therefore, verily as the case stands, sandelig derfor, sandelig som det er tilfældet. ‘Tingen’ bekræftes først af partiklen γέ og henvises derefter til det foregående ved hjælp af partiklen ἄρα”. Også: for, the fact is, namely, – for, det er nemlig sådan, altså. Partiklens kraft er således enten konkluderende, eller påvisende, eller forklarende og erklærende. Brugen af partiklen i N.T. adskiller sig ikke fra den i klassikerne.
οὐ γάρ ≈ ou gár – sat sammen
Ordbogen skriver, at οὐ γάρ ≈ ou gár (som et spørgsmål) efterfulgt af et spørgsmålstegn betyder: ikke sandt? – Her er ikke noget spørgsmålstegn, men sætningen fortsætter. Men hvorfor skulle det betyde noget andet? Bare fordi der ikke er et spørgsmålstegn? Husk også at betydningen af γάρ ≈ gár er formet af det forudgående udsagn. Hvad er det? Hvad står der lige før γάρ ≈ gár? Ordet, som der står før, er ikke eller nej, og det forstærker γάρ ≈ gár så. Udsagnet, som står før, må jo så være sætningen før, her er det “den første sætning”, vi har set på.
Ud fra ovenstående forklaringer og oversættelsesmuligheder så kan disse ord oversættes med: nemlig ikke . . . , ikke sandt . . . , sandelig ikke . . . , altså ikke . . . , faktisk ikke . . . , bestemt ikke . . . , naturligvis ikke . . . , så afgjort ikke . . . , nej, for . . . , nej, det er nemlig sådan . . . , nej, altså . . . . Det er udelukkende benægtelse af sætningen før. Det er ingen bekræftelse. Det følgende står som en modsætning til det forrige.
Kernen
Sætningens kerne er: udsagnsleddet er og grundleddet myndighed. Myndighed står i ental her og i nævnefald (nominativ). Udsagnsleddet er står i aktiv, fremsættende måde (indikativ), nutid (præsens), 3. person ental. Hvad er myndighed? Ja, når der ikke står andet end “myndighed er” hvad så? Hvis der nu stod: “Gud er”, hvad betyder det så? Så betyder det, at Gud er til, og at Gud er Gud. Altså, hvad er myndighed? Myndighed er en myndighed. Hvad skulle det ellers betyde?
Bisætningen/leddet
Bisætningen begynder med et underordnende betingelses bindeord εἰ ≈ eí – hvis. De underordnende bindeord indleder altid en ledsætning (er der nogen, der skriver). Andre skriver underordner sætninger eller led. I denne ledsætning står der kun: ikke fra/af Gud. Så kommer der igen en nægtelse, denne gang er det μὴ ≈ mḗ, den subjektive nægtelse, som er præget af en personlig og tit forudindtaget opfattelse. Men μὴ ≈ mḗ betyder stadigvæk: ikke. Så kommer der en forholdsordsforbindelse af/fra. ἀπὸ ≈ apò er et forholdsord (præposition) af/fra, det styrer ejefald (genitiv); hvilket betyder at det efterfølgende ord Gud står i genitiv.
Der er ikke noget udsagnsled eller grundled i denne sætning, så det må være underforstået, hvis det skal være en ledsætning. Og de underforståede led er myndighed er. Fordi grundleddet er tit “i” udsagnsleddet. (Det er underforstået ud fra ordets bøjningsform i person og tal.) Her er bare heller ikke noget udsagnsled. Men udsagnsleddet kan jo også være underforstået. Og det er jo disse myndigheder, der tales om.
Desuden udelader de tit “er” på græsk, fordi det er underforstået.
εἰ μὴ ≈ ei mḗ – hvis ikke
1487 – εἰ ≈ ei (en betinget konjunktion) – hvis. 1487 /ei (efterfulgt af et vilkårligt verbum) udtrykker “en betingelse, der opfattes som reel, eller som en forudsætning” (dvs. betragtes som faktuel for at argumentere) (BAGD). Følgelig skal 1487 (ei) ikke oversættes med “siden”, men altid med “hvis” – da antagelsen kun kan fremstilles som gyldig (sand, faktuel).
3361 – μή ≈ mḗ (en partikel, der fungerer som et adverbium) – nej, ikke. 3361 (mḗ) negerer “subjektivt” og udelukker alle implikationer (“forslag”), der kunne være forbundet med det, der skulle (kunne, ville) gælde. | 3361 μή ≈ mḗ (“ikke“) negerer den underliggende idé (koncept) i et udsagn, udelukker dets muligheder, dvs. alt det, som det foreslår på et konceptuelt eller hypotetisk plan. | [3361 μή ≈ mḗ (“ikke, nej“) negerer derefter de implikationer (forslag), som naturligt udspringer af det negerede udsagn].
1508 – εἰ μὴ ≈ ei mḗ (fra 1487 εἰ ≈ ei, “hvis” og 3361 μὴ ≈ mḗ, “ikke“) – korrekt: hvis ikke (medmindre). 1508 εἰ μὴ (ei mḗ) betragter (antager som) det, der går forud, som en kendsgerning og udvider det til dets negative mulighed eller undtagelse, der betyder “ellers, medmindre“.
To negationer
Her er altså en sætning med to negationer. Hvis jeg nu siger: “Jeg er altså ikke tilfreds, hvis du ikke kan forstå dette.” Hvad betyder det så? Det betyder, at jeg må være tilfreds, hvis du kan forstå det. – Har jeg ikke ret? Med hensyn til forståelsen af negationerne i Rom. 13.1 kan det måske hjælpe.
2. sætning sat sammen
Lad os se, om ikke dette kan forstås (den underordnede ledsætning): hvis ikke myndighed er fra Gud; og så afsluttes den med semikolon. Lad os nu sætte den sammen med første del af sætningen: Altså ikke myndighed (den) er, hvis ikke myndigheden er fra Gud. – Det betyder altså, at myndigheden er en myndighed, hvis den er fra Gud ellers ikke. Myndigheden er ikke en myndighed, hvis ikke myndigheden er fra Gud.
Eller hvis (den underordnede ledsætning) ikke er en ledsætning, men et led: hvis ikke fra Gud.
Den autoriserede oversættelse
Det er jo noget helt andet end det, der står i den autoriserede oversættelse: thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, . . . . – De skriver jo faktisk, at enhver (altså alle) øvrigheder (som er det samme som myndigheder) er fra Gud, og at de er indsat af Gud. De fortsætter med at skrive (i deres oversættelse), at vi skal adlyde dem, ellers vil vi blive dømt at Gud. Så er der da mange mennesker, der ikke tør andet end at adlyde deres øvrigheder.
Men hvis alle øvrigheder er indsat af Gud og skal adlydes, så har det jo nogle alvorlige konsekvenser, hvis disse “Gud indsatte øvrigheder” siger, at vi skal gøre noget, som er i direkte modstrid med Guds ord. Hvad så? Hvis det er tilfældet, at vi altid skal adlyde vores øvrigheder, så var apostlen Peter jo ulydig mod Guds ord, da han sagde i Ap.Gr. 5.29: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker.« – Men det var selvfølgelig nok ikke skrevet endnu dengang. Så han må jo være undskyldt. – Nej, sludder og vrøvl. Jeg har skrevet – Gud er altid enig med sig selv – for det er han.
Og her er altså bare noget, som ikke stemmer overens. – Se min side med – Indsat af Gud? – med dets konsekvenser. Der står ikke det i grundteksten, som de oversætter det til i den autoriserede. Det er min påstand. – Du må selv bestemme, hvem og hvad du tror på, den autoriserede oversættelse eller det, jeg viser dig, at der står.
Desuden
Når jeg læser deres anden sætning og ser den i forhold til deres første, begrunder den så ikke den 1. sætning her? Grunden til, at vi skal underordne os de øvrigheder, vi har over os, er, at der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud; men sætningen med γάρ ≈ gár indeholder ikke grunden til den foregående sætning. γάρ ≈ gár er et begrundende og forklarende sideordnende bindeord. Dette ord binder den første sætning sammen med denne næste sætning.
Disse to sætninger er sideordnede. Den 2. sætning er ikke en bisætning, som den autoriserede gør den til. Og den er ikke underordnet den første sætning. Den er sidestillet med den første sætning. Og den binder dem sammen med et begrundende og forklarende bindeord; som altså er en modsætning til sætningen før. Deres 2. sætning er ikke en modsætning til den 1. sætning. De overholder ikke formlæren.
De første to sætninger sammen
Enhver sjæl myndigheder havende over sig underordn sig. Naturligvis ikke myndighed (den) er, hvis ikke den/myndigheden er fra Gud. – Giver det mening?
Det gør det for mig. Husk, denne 2. næste sætning står som en modsætning til den 1. sætning. Når noget kommer fra Gud eller af Gud så må det nødvendigvis være noget godt. (Bortset fra selvfølgelig når Gud straffer.) Men den 2. sætning er slet ikke færdig endnu, den afsluttede jo med et semikolon, så der er faktisk en fortsættelse til den.
Lad os nu se på den 3. sætning