Tredje sætning
Lad os først se, hvad de skriver i den autoriserede oversættelse: og de, som findes, er indsat af Gud, de afslutter med et komma. Og det er jo stadig disse øvrigheder, der er tale om. De øvrigheder, som findes, er altså indsat af Gud, står der i NT’ oversættelse.
Den påstand er jeg så ikke enig i, fordi det betyder, at så er alle myndigheder indsat af Gud, og det er de godt nok ikke. Var Hitler indsat af Gud? Og gjorde han Guds vilje? Det har jeg læst, at det gjorde han ifølge Luther. Føj, Guds ord kan bruges til mange ting. – Min forklaring er i – Indsat af Gud? –
Sætningen fra grundteksten:
Sætningens led
Ord for ord står der: De altså værende myndigheder af/under Gud blevet forordnet de er. – Lad os først se på sætningens led: Udsagnsleddet er: [de] er. Grundleddet er: myndigheder. Sætningen indlede med det sideordnende modsættende bindeord: altså. To udsagnsord i lang tillægsform: værende og blevet forordnet eller forordnedes. Så er der et biled en forholdsords forbindelse (præposition): under/af Gud. Sætningen slutter med et punktum.
δέ ≈ dé – som sagt
Det andet ord i sætningen er det sideordnende modsættende bindeord; δέ ≈ dé. Dette ord kan ikke stå på første pladsen i en sætning, derfor står det på anden pladsen. Men lad os se på det ord først. Det sideordner altså sætningen med sætningen før. Det er et modsættende bindeord, men det kan også bruges uden at det modsætter.
Det sideordnende modsættende bindeord δέ ≈ dé – kan oversættes med: og, altså, nemlig, som sagt, men osv. (Der kan godt stå noget mere i mine bøger.) Jeg bruger det ord senere, som passer bedst til sammenhængen.
Navneords led
Det først ord i sætningen er artiklen, den hører sammen med det 3. ord i sætningen participiet værende og gør det derved til et navneord. Det hænger sig på grundleddet myndigheder. Det kan ses på bøjningsformen, deres fald (kasus). Og de værende myndigheder. Det er altså de myndigheder som er.
Under
Så har vi biordsleddet med forholdsords forbindelsen (præposition): ὑπό ≈ hupo – grundbetydningen er: under. Her styrer den ejefald (genitiv) så Gud står i ejefald (genitiv). Hvad er de værende myndigheder? Under Gud . . .
Blevet forordnet
Det næste ord er udsagnsordet 5021 – at opstille, ordne. Det står i passiv, derfor udpeges. Dets betydning er ifølge ordbogen: forordne, bestemme, påbyder. Det står desuden i: lang tillægsform (participium), førnutid (perfektum), hunkøn, nævnefald (nominativ), flertal. Dette participium hænger også på grundleddet myndigheder. Det kan ses på bøjningsformen, deres fald (kasus). Synsvinklen er afsluttet handling.
Det står i passiv. Det betyder at grundleddet er genstanden for udsagnsordets handling. Det er altså de værende myndigheder der udpeges af Gud. Men det betyder også forordne. Forordne: fastsætte ved lovgivning, befaling eller påbud. Og det er ikke bare af Gud, det er under Gud. Når noget er under Gud, så må det nødvendigvis også underordne sig under Gud. De værende myndigheder der udpeges af Gud.
Indsat under Gud
Her er synonymer for forordne: befale, anordne, beordre, give besked om/på, bestemme, byde, diktere, fastsætte, foreskrive, instruere om, kommandere, lovfæste, lovgive, ordinere, påbyde, pålægge. Disse myndigheder skal altså være under Gud og instrueres, befales, gives besked om, dikteres, kommanderes påbydes af ham.
Den tredje sætning
Og de værende myndigheder er blevet forordnet under Gud. – Sådan bliver det til i min forståelse. De myndigheder, som der er, skal være blevet instrueret af Gud. De skal også underordne sig under Gud og Guds ord. Ellers er det ikke myndigheder, som vi skal underordne os. Nu bør vi selvfølgelig adlyde i alle de ting, som ikke er i modstrid med Guds ord. Men når myndighederne befaler os at gøre noget, som er i modstrid med Guds ord, så skal vi godt nok ikke adlyde dem.
Den autoriserede oversættelse
I den autoriserede oversættelse står der jo: og de, som findes, er indsat af Gud, de afslutter med et komma. De skriver simpelthen, at de myndigheder, som findes er indsat af Gud. Men det er jo løgn. De er ikke alle myndigheder, der er indsat af Gud. I dag er vi snarere ved at være der, hvor ingen myndigheder er indsat af Gud. I hvert fald når vi snakker om verdslige myndigheder.
Så afslutter de sætningen med et komma. De kobler den næste sætning sammen med denne. Den kan vi se på senere. De bruger dette til at manipulere mennesker med for at tvinge mennesker til at adlyde dem. Men Gud tvinger ingen. Vi skal ikke lade os tvinge til noget. Vi skal heller ikke lade os tvinge af åndelige ledere. For hvis de vil tvinge til det, som er deres egen vilje, så underordner de sig ikke under Gud, for Gud tvinger ingen og al tvang er af det onde og fra den onde.
De 3 sætninger sammen
Den første sætning: Enhver sjæl myndigheder havende over sig underordn sig. Punktum. Anden sætning sammen med tredje sætning, de er sideordnede, men den 2. sætning står som en modsætning til den 1. sætning: Naturligvis ikke myndighed (den) er, hvis ikke myndigheden er fra Gud; og de værende myndigheder er blevet forordnet under Gud. Punktum.
Her fortsætter jeg med det andet vers.