Jødernes øjne åbnes

når Gud åbner deres øjne


Og så ud­gyder jeg over Da­vids hus og Jeru­sa­lems ind­byg­gere nådens og bøn­nens Ånd, så de ser hen til ham, de har gen­nem­stunget, og sørger over ham, som man sørger over en en­båren søn, og holder klage over ham, som man holder klage over den før­ste­fødte.

Zak. 12.10


Her åbner Gud jødernes øjne

Her i Zak.12.10 åbner Gud jø­dernes øjne. For der står, at de ser hen til ham, de har gen­nem­stunget. Hvem har jøderne gen­nem­stunget? Det er Jesus. Og så vil de sørge. Hvorfor? Fordi de for­kas­tede ham som Messias, da han var her.

Det er i “Zaka­rias 12-14” vi kan se følg­ende: Jeru­salem bliver til et be­ru­sende bæger for alle folke­slag. Alle folke­slag vil samle sig og be­lejre Je­ru­salem. Så vil jø­derne råbe til Gud om hjælp. Det er lige før den store træng­sel er slut. Jeru­salem vil blive ind­taget. Når Guds vrede mod Israel stopper, så ud­gyder Gud nåden og bøn­nens Ånd over jø­derne, så de ser hen til ham, de har gen­nem­stunget, og det er Jesus, der blev kors­fæstet. Så vil jø­derne sørge og om­vende sig.

Gud renser ud

Zak. 13.8 – Gud rense ud iblandt dem. Der står, at i hele landet skal to tred­je­dele  ud­ryddes og ud­ånde. Jeg kan des­værre ikke he­bra­isk. Verbet, der er brugt, står i kon­junk­tiv per­fek­tum. Hvis det havde været græsk ville det være: Fore­stil­lende måde og før nutid, af­sluttet hand­ling. Be­tyder det så, at det allerede vil være sket på det tids­punkt eller vil det komme til at ske på det tids­punkt? Det ved jeg ikke, fordi jeg ikke kender den he­bra­iske gram­matik.

Men det be­tyder at to tred­je­dele af jø­derne i hele landet vil komme til at dø, når Gud vil rense ud iblandt dem.

I tiden før Jesu genkomst

Der er også flere op­lys­ninger i “Joels Bog“. Der får vi mere at vide om tiden lige før Jesu gen­komst på Olie­bjerget; fordi det er i tiden lige før “Solen skal formørkes og …” (Joel 3.4). Du kan finde flere op­lys­ninger på siderne om “Ud­gangs­punktet og af­slut­ningen“, hvor “Gud samler alle hed­ninge­folk” om Jeru­salem, og det er lige før “Jesu gen­komst på Olie­bjerget“. (Der­efter kommer “HER­RENS store og fryg­te­lige dag“.)

Hvornår åbner Gud jødernes øjne?

Det får vi at vide i “Joels bog“. I “de sup­ple­rende op­lys­ninger” i Joel 2: Det er “Kongen i ende­tiden“, som får lov at øde­lægge i 2. halv­del af den 70. år-uge. Vold­somt mange hed­ninger vil samle sig om Jeru­salem. Hele landet vil blive øde­lagt. Selv dyrene vil mangle mad. Jø­derne op­for­dres til at faste og råbe til Gud om hjælp. Om ikke det kan få Gud til at gribe ind. Her får vi at vide “de folk”, som øde­lægger Israel og be­lejrer Jeru­salem, vil ind­tage byen. Så Jeru­salem vil blive ind­taget og det er lige før Jesus kommer til­bage til Olie­bjerget.

I Joel 2.12 op­for­drer HER­REN folket til vende om til ham med faste gråd og klage. Fordi så vil han måske vende om, da han er nådig og barm­hjer­tig. Der vil jøderne råbe til Gud om hjælp.

Når Gud bliver nidkær

I Joel 2.18 står der, at HERREN vil blive nidkær for sit land og vil få med­føl­else og med­liden­hed med sit folk. Der griber Gud ind. Der er hans vrede slut. Der slutter den store trængsel. Det får vi også at vide i Dan. 11.36, hvor der er “Mere om denne konge“. Der får vi at vide, at det er ind­til Guds vrede mod Israel er gået over.

Når Guds vrede mod jøderne er slut, så for­barmer han sig over dem; og det er der Gud åbner øjnene på jø­derne. Guds vrede mod jø­derne slutter, når “Vredens sidste tid” i “Ende­tidens fast­satte tid” er slut. Vredens tid er også den store trængsel. Den vil vare i sidste halvdel af den 70. år-uge, altså i 3 ½ år; hvor “Kongen i ende­tiden“, som er “Herskeren i endetiden“, “Knuser det hel­lige folk“.

Gud åbner jødernes øjne, når tiden er inde; når han for­barmer sig over dem, når den store trængsel og hans vrede er slut. Og tids­punktet er fast­sat af Gud.

Frelses-muligheden stopper

På det tids­punkt, når den store trængsel med Guds vrede er slut, åbner Gud jø­dernes øjne, så de ser og for­står, at Jesus er deres Mes­sias. Når det sker, at Gud åbner jø­dernes øjne, så er det ikke læng­ere mu­ligt for hed­ninger at blive frelst. Alle, der ikke er jøder, er i bi­belsk sprog­brug hed­ninger. Så tag imod frelsen gennem Jesus, før det er for sent at blive frelst.

Frelses-muligheden stopper