Himmelriget
Jesus sagde: »Min datter, nu skal jeg vise dig, hvad jeg har forberedt for mit hellige folk.« Vi forlod pladsen gennem en tunnel. Mens vi rejste gennem tunnelen, kom vi pludselig ud, hvor der var lys. Jeg så ikke mere noget mørke, pinsler eller flammer. Han sagde: »Min datter, jeg vil vise dig min herlighed.« Så begyndte vi på stigningen til Himmelriget! Snart kom vi til en dør, som der var skrevet på med store guldbogstaver:
VELKOMMEN TIL HIMMELRIGET
Jesus sagde: »Min datter, gå ind, for jeg er døren, den som går ind gennem mig vil blive frelst, og han skal gå ind og ud og finde føde.« (Johs. 10:9)
Efter at Herren havde talt de ord, åbnede døren sig, og vi gik ind. Jeg så engle, som gav herlighed, lov, tak, ære og pris til vores himmelske Far. (Åb. 7:11-12) Eftersom vi fortsatte med at gå, nærmede vi os et bord, som jeg kunne se begyndelsen på, men ikke enden. (Åb. 19:9) Jeg så en stor trone, og en mindre trone omringet af tusindvis af stole. Mellem stolene lå der hvide kjortler til de hellige, og ovenpå kjortlerne lå deres kroner. Herren fortalte mig: »Min datter, den krone du ser der, er livets krone.« (Åb. 2:10)
Jesus sagde: »Se, min datter, dette har jeg forberedt for mit folk.« Jeg fik bordet at se, som var pyntet med en hvid dug med guld-kanter. Der var tallerkener og guldbægre, frugt på fade, alt var klart til servering. Det var så smukt. Midt på bordet stod der et vældig stort kar, som var fyldt med vin til middagen. Og Jesus sagde: »Min datter, alt er gjort klar til at min brud (menigheden) skal komme.«
Vi gik til et andet sted, hvor jeg så mange mennesker i en have. Der var der flere kendte personer fra Bibelen. De var ikke gamle at se til, de var faktisk unge. Der var en ung mand med et stort tørklæde i hånden, som dansede og hvirvlede rundt og priste Herren. Jesus sagde: »Min datter, den unge mand, du ser der, er min tjener, David.« Han gav ære til vores Far. Pludselig kom der en anden ung mand forbi, og da sagde Jesus: »Datter, her er Josva, og der er Moses. Den anden unge mand der er Abraham.« Jesus kaldte dem til sig ved navn. De havde alle den samme udstrålingen. Jesus sagde: »Min datter, den kvinde, du ser der, er min tjenerinde Maria Magdalena, og se, der er min tjenerinde Sara.«
Men så fortalte han mig: »Min datter, dette er Maria. Den Maria, som fødte Jesus, som er mig. Min datter, jeg må fortælle dig, at hun har ingen kundskab om de ting, som sker på jorden. Sig til afgudsdyrkere, at Helvede er virkelig, og at afgudsdyrkere IKKE skal arve mit rige. Gå og fortæl dem, at dersom de omvender sig, kan de komme ind i min himmelske bolig. Fortæl dem, at jeg elsker dem, og at Maria ikke har nogen kundskab om de ting, som sker på jorden. Den eneste, de skal ophøje, er mig, hverken Maria eller St. Gregory. Ingen anden kan tilbyde frelse. Jeg er DEN ENESTE, som kan frelse, og foruden mig er der INGEN, INGEN, INGEN, som kan frelse.« Han gentog det 3 gange, at det er KUN JESUS, som kan frelse.
Menneskeheden er blevet forført til at tro, at en helgen er hellig i Guds øjne, noget den ikke er. For det er en dæmon, som virker gennem en menneskeskabt gud = afgud. Men jeg vil gerne fortælle dig, at Gud vil give dig det allerbedste. Han vil, at du skal komme ind i Himmelriget ved at omvende dig og forkaste al afgudsdyrkelse. Fordi afguder vil ikke frelse dig. JESUS KRISTUS fra Nazaret er den ENESTE, som FRELSER. Han som gav sit liv for dig og mig og for hele menneskeheden. Gud har et stort og mægtigt budskab til menneskeheden.
Mens han græd, fortalte han mig: »Vær så venlig, min datter, ti IKKE stille. Gå og fortæl sandheden. Gå og fortæl, hvad jeg har vist dig.« Jeg så, hvordan Maria tilbad Herren, og jeg så en kvinde med et nydeligt hår. Jeg sagde: ”Herre, så pænt de har ordnet deres hår.” Han fortalte mig: »Min datter, det du ser, er det slør, jeg har givet til kvinden.« Han lagde til: »Min datter, gå og fortæl kvinderne, at de bør tage vare på sløret, jeg har givet dem.«
Så sagde Han: »Jeg har noget vældig vigtigt, jeg vil vise dig.« Jeg så langt væk, og der fik jeg øje på en skinnende by – en by af guld! Jeg sagde: ”Herre, hvad er det? Jeg vil gerne gå derhen.” Han svarede: »Min datter, jeg vil gerne vise dig, hvad der er der henne. Det, du ser, er de himmelske boliger. De himmelske boliger, som er gjort klar til mit folk.«
Vi begyndte at gå, indtil vi kom til en gylden bro. Da vi gik over den, kom vi til gader, som var lavet af rent guld! (Åb. 21:21) Alt var så smukt og strålende som skinnende glas. Det var så absolut overnaturligt og uforklarligt. Vi så himmelske herskabsboliger og tusindvis af engle, som byggede på dem. Nogle af englene byggede meget hurtigt, andre byggede meget langsomt, og andre igen byggede ikke i det hele taget. Jeg spurgte Herren: ”Hvorfor bygger nogle engle hurtigt, mens andre bygger langsommere, og nogle er stoppet helt med at bygge?”
Herren forklarede: »Min datter, det er på samme måde, som hvordan mit folk arbejder på jorden. Mine engle arbejder i samme fart, som mine børn gør på jorden. Min datter – mit folk spreder ikke evangeliet ud længere. – Mit folk faster ikke længere. – Mit folk går ikke ud på gaderne og deler traktater ud og forkynder sandheden længere. – Mit folk skammer sig. Gå og sig til mit folk, at de må komme tilbage til de gamle stier. De engle, du så, som ikke gjorde nogen ting, tilhører de mennesker, som har forladt mine stier. Min datter, gå og fortæl mit folk, at de må komme tilbage til de gamle stier.« (Jer. 6:16) Og mens han sagde dette, begyndte han at græde.
Jeg hørte nogle andre mennesker som sang, så jeg spurgte ham: ”Herre, kan du tage mig med der over, hvor de synger?” Jesus studerede mig. Jeg kunne se, at han studerede mig, selv om jeg ikke kunne se hans ansigt. Jeg kunne bare se ansigtsbevægelserne. Mens tårerne strømmede nedover på hans klæder, spurgte jeg ham, hvorfor han græd. Men han ville ikke forklare mig det. Senere kom vi til den nydelige have. Der, mellem de himmelske herskabsboliger, så jeg blomsterne svaje. Det måtte være den sang, jeg hørte.
Herren pegede med fingeren og sagde: »Min datter, se, de ærer mig – de tilbeder mig! Mit folk gør ikke længere det, de gjorde før. Mit folk ærer mig ikke længere. –Mit folk tilbeder mig ikke længere. – Mit folk søger mig ikke længere, sådan som de gjorde før. Det er derfor, jeg fortalte dig, min datter, gå og fortæl mit folk, at de må søge mig, for jeg vil gå – jeg vil gå – jeg vil gå – til et folk, som søger mig i ånd og sandhed – til et folk, som er parate – til et helligt folk.« Og grædende sagde han: »Jeg kommer, jeg kommer.« Da forstod jeg, hvorfor han græd, fordi han kommer tilbage, men ikke for at hente de halvhjertede. Han vil kun komme tilbage til det folk, som søger ham i ånd og sandhed.
Så sagde Herren, at jeg måtte drage tilbage til jorden. Jeg sagde: ”Herre, jeg vil ikke drage tilbage til jorden. Hvad mener du – jorden??!! Jeg vil være med dig. Du tog mig med hertil, og jeg vil ikke gå nogen steder uden dig!” Da sagde Jesus: »Min datter, det er vældig vigtigt, at du drager tilbage til jorden og vidner om, at min herlighed er vældig virkelig – og at det, jeg kommer til at vise dig, er ægte – og at det, du har set, er sandt – sådan at menneskeheden vil komme til mig – at de omvender sig, sådan at de ikke går fortabt.« Grædende faldt jeg ned ved hans fødder, der så jeg sårene, han havde på fødderne. Jeg spurgte: ”Herre, hvad er disse sår?” Han svarede: «Min datter, det er arrene fra gårsdagen, da jeg gav mit liv for menneskeheden.«
Han viste mig også arrene i sine hænder. Da spurgte jeg: ”Herre, hvorfor har du disse endnu?” Han fortalte mig: »Min datter, det er bare arret, som stadig er her.« Da spurgte jeg: ”Vil disse forsvinde?” Han svarede: »Min datter, disse ar vil forsvinde, når alle de hellige er genforenet her. Min datter, jeg må tage dig med tilbage til jorden; din familie og nationer venter på dig.«
»De mennesker, som du ser der nede, er din familie; den krop, du ser der, er din. Du må drage tilbage. Det er på tide at forlade dette sted.« Så tog han mig med langs med en smuk, krystalklar elv og sagde: »Min datter, gå ud i elven, og duk dig ned i den.« Før jeg gik ud i den krystalklare elv med levende vand, oplevede jeg ubeskrivelig glæde, men efter at jeg havde dukket mig og kommet op igen, var jeg sååå lykkelig. Jeg troede, jeg skulle slippe for at rejse hjem, men Herren sagde til mig: »Min datter, du må rejse tilbage til jorden, men først vil jeg vise dig noget mere; – jeg vil vise dig, hvordan jeg kommer tilbage til et helligt folk. Jeg vil vise dig, hvordan det bliver den dag, bortrykkelsen sker.«
Fortsætter næste side med: Bortrykkelsen og trængselen