Kender Jesus – men på vej til Helvede
Herren sagde: »Min datter, der er også mennesker, som kender mig, som er på vej til Helvede.« Jeg spurgte: ”Herre, hvordan kan mennesker, som kender dig også komme her?” Han svarede: »Den, som har forladt mig, og den, som lever et dobbeltliv.« Han viste mig mennesker, som er på vej til Helvede. De var bundet på hænder og fødder.
De havde alle hvide klæder, men deres klæder var lurvede, plettede og rynkede. Jesus sagde: »Min datter, se, hvordan mit folk er gået bort fra mig. Min datter, jeg må fortælle dig, at jeg kommer ikke for at hente disse mennesker. Jeg kommer for at hente et HELLIGT FOLK, som er forberedt, uden pletter eller rynker, og uden urenheder. Gå og sig til dem, at de må gå tilbage til de gamle stier.« (Efes. 5:26-27)
Jeg så mange af mine onkler og mange andre mennesker, som havde forladt Herrens veje. »Gå og fortæl dem, at jeg venter på dem, og at de kan overgive sine byrder til mig, for jeg vil give dem hvile.« Jesus græd. »Min datter, de er på vej hertil. Gå og sig til dine onkler og til din slægt, at de er på vej hertil! Min datter, mange vil ikke tro dig, men jeg er dit trofaste vidne, jeg er dit trofaste vidne. Jeg vil ALDRIG forlade dig. Selv om de ikke tror dig, min datter, gå alligevel og fortæl dem sandheden, for jeg er med dig. Jeg vil også vise dig, hvordan mennesker kommer til dette sted.«
Vi gik til en tunnel, hvor der var store mængde af mennesker, som faldt ned i afgrunden. Ikke 1.000 eller 2.000, men så mange som sandet på havets bund, utallige. Akkurat som en håndfuld sand, som bliver kastet ud, faldt de hvert sekund. Sjælene blev kastet ud. Jesus græd, mens han sagde: »Min datter, det er sådan menneskeheden går til grunde, det er sådan de går fortabt!!» Min datter, det smerter mig at se, hvordan menneskeheden går fortabt.«
Fortsætter næste side med: Dæmonernes møder i Helvede