Forbered dig på at møde din Gud – 1


Bortrykkelsen og trængselen

Vi gik til et sted med en enorm skærm, og der så jeg mange mennesker. Jeg kunne se hele verden. Pludselig så jeg tusindvis af mennesker, som forsvandt. På gravide kvinder for­svandt graviditeten, og de skreg og så ud, som om de havde mistet forstanden. Børn forsvandt overalt. Mange mennesker sprang hid og did, mens de skreg: ”Det kan ikke være sandt!! Det kan ikke være sandt!! Hvad sker der??” Jeg så, at nogle af dem, som havde kendt Herren, var blevet forladt. (Matt. 24:40-41) De sagde, at Jesus var kommet igen, bortrykkelsen var sket. De skreg og ville tage livet af sig, men de kunne ikke.

Herren fortalte mig: «Min datter, i de dage vil døden flygte fra jorden. Datter, i de dage vil Den Hellige Ånd ikke være på jorden længere». (Åb. 9:6) Der var mange ulykker, men jeg så ikke en eneste død person; de var alle levende, uanset hvor meget de var skadet. Jeg observerede en enorm trafik med tusindvis af mennesker. Han sagde til mig: »Min datter, se! Det er sådan, det kommer til at ske.« Derefter så jeg mennesker, som sprang fra den ene til den anden side og råbte: ”Kristus kom, Kristus kom”. De vil trygle og bønfalde: ”Herre, tilgiv mig! Tilgiv mig! Tag mig med!” Men Herren svarede dem sørgmodigt: »Det er for sent. Tiden for at om­vende sig er ovre

Så henvender han sig til Angelica og siger: »Min datter, gå og fortæl menneskeheden, at de må søge mig NU, for på dette tidspunkt vil det være for sent. (Es. 55:6) Min datter, det vil være for sent for alle dem, som bliver efterladt på jorden Da Jesus så, hvordan menneskene blev forladt, begyndte han at græde og sagde: »Min datter, jeg vil komme tilbage til jorden, sådan som der står i 1. Tess. 4:16-17: For når befalingen lyder, og der høres et råb fra overengelen og stød i Guds basun, da skal Herren selv stige ned fra Himmelen. Og de, som døde i troenKristus, skal først stå op. Derefter skal vi, som er blevet tilbage og fremdeles lever, sammen med dem blive rykket op i skyerne, i luften, for at møde Herren. Og så skal vi være sammen med Herren for altid

Men ikke alle kommer med Herren, KUN de, som GØR HANS VILJE, (Matt. 7:21) og LEVER et HELLIGT LIV. For Herren fortalte mig: »Kun de, som er helliggjort, vil komme ind i Himmelens rige. (Hebr. 12:14) Ingen ved, hverken dagen eller timen, for hvornår jeg kommer og henter mit hellige folk, ikke engang englene ved det.« (Matt. 24:36)

På skærmen så jeg mennesker, som løb rundt. I alle aviser og TV-nyheder sagde de, at ”JESUS ER KOMMET IGEN”. Skærmen blev slået af, og Jesus afsluttede med at sige: »Jeg kommer igen til et helliggjort folk Det var alt, han viste mig. Efter det tog han mig med tilbage her til jorden.

Med engle samlet rundt om os, begyndte vi at gå ned ad den skønneste trappe; hvide trin med blomster i. Jeg græd hele vejen ned og bønfaldt Jesus: ”Herre, vær så venlig, forlad mig ikke her. Tag mig med dig!” Han svarede: »Min datter, nationerne og din familie venter på dig. Min datter, du må gå tilbage i din krop. Du må modtage livet, så du kan gå og vidne om det, du har set. Mange vil ikke tro dig, mange VIL tro dig, men jeg er dit trofaste vidne. Jeg er med dig, og jeg vil aldrig forlade dig.«

 Fortsætter næste side med: Tilbage på jorden