Og pagten skal ophæves for de mange i én uge, og i ugens sidste halvdel skal slagtoffer og afgrøde offer ophøre, og ødelæggelsens vederstyggelighed skal sættes på det hellige sted, indtil den fastsatte undergang udøser sig over ødelæggeren.
Dan. 9.27
Opdateret 17-05-2026
Spørgsmål
For tænkende mennesker kan dette vers føre til en del spørgsmål: Hvem er denne ødelægger, som også kaldes ødelæggelsens vederstyggelighed?
Hvad gør denne ødelægger?
Hvad eller hvem vil denne ødelægger ødelægge?
Hvordan vil denne ødelægger ødelægge?
Hvornår vil denne ødelægger ødelægge?
Hvornår vil denne ødelægger selv blive ødelagt?
Jeg vil forsøge at svare på mine egne spørgsmål og henvise til de sider, hvor jeg har skrevet mere om det.
Ødelæggeren
Her er en eller nogen, som kaldes en ødelægger. Det har jeg skrevet meget mere om på siden: “Ødelæggelsens vederstyggelighed” og siden “Dan. 9.27“. Denne ødelægger er altså en, som ødelægger og lægger noget øde. En ødelægger en nogen eller noget, som ødelægger noget. At ødelægge er at gøre noget ubrugeligt og værdiløst. Det er altså det, som denne ødelægger gør.
For at se noget mere om, hvem denne ødelægger er, og hvad denne ødelægger gør, kan det være gavnligt at se på, hvornår denne ødelægger vil gøre sit ødelæggende værk.
I ugens sidste halvdel
Der står jo i starten af Dan. 9.27, at nogen vil indgå en pagt med mange i en uge. Den uge som omtales er fra “Daniels åbenbaring om den 70. år-uge“. Og den sidste halvdel er denne uges sidste halvdel. Det er der, at denne ødelægger skal sættes på det hellige sted.
For at få tingene sat rigtigt sammen er det gavnligt at se på siderne: “Endetiden – kædes sammen” om “Den store trængsel“. Og “1. halvdel af den 70. år-uge” som jo kommer lige før og er baggrunden for “2. halvdel af den 70. år-uge“. Denne sidste halvdel af den 70. år-uge omtales som den store trængsel.
På disse sider i de omtalte skriftsteder ser vi, at det er i de 3 ½ år lige før Jesu genkomst til Oliebjerget, at denne ødelægger vil gøre sit ødelæggende værk. Og den tid kaldes for den store trængsel. Det er altså ikke hele den 7-årige periode, som er den store trængsel, som mange måske tror.
Ødelæggeren ødelægges
Det er Jesus, som vil tilintetgøre denne ødelægger med et åndepust af sin mund. Det sker ved “Jesu genkomst på Oliebjerget“. Denne lovløse dræbes ikke, som der står i vores bibel. “Den lovløse” tilintetgøres med et åndepust af Jesus mund. Derfor tror jeg heller ikke, at denne ødelægger er et menneske; for mennesker kan dræbes. Men det kan en robot med kunstig intelligens ikke; den kan gøres virkningsløs.
Begrænset virketid
Så denne ødelæger får altså en begrænset tid at virke i. Den får lov til det, fordi det er i tiden, hvor Gud udøser sin vrede over Israel. Så det er altså Israel, det vil gå voldsomt ud over. Hele “Joels Bog” handler om den tid. Men det er ikke kun Israel, det vil gå ud over. Når vi læser “Daniels åbenbaringer” og “Daniels åbenbaring om de 4 dyr” så ser vi også i Dan. 7.23, at “Det 4. dyr” er det 4. rige, som vil opsluge hele jorden og søndertræde og knuse den. “De 4 dyr Daniel så” er “Dyret Johannes så“. “Dyret får 42 måneder” at virke i sammen med de 10 konger.
Så først kommer der altså 3 ½ år, hvor Dyret har magten sammen med de 10 konger. Og derefter kommer ødelæggeren, som også får 3 ½ år at virke i. Så der vil være 7 års trængsel, men kun den sidste halvdel kalder bibelen for den store trængsel.
Mange navne
Ødelæggeren, som er den ødelæggende vederstyggelighed, har mange navne i Guds ord. Jeg har samlet navnene på siden, hvor jeg kalder ham for “Herskeren i endetiden“, fordi det er det han gør, hersker over hele jorden. Det er ødelæggeren.
Mine tanker
På næste side kan du se nogle af mine tanker i den forbindelse med, hvad det er ødelæggeren også vil ødelægge.