Internettets formål


Side 12

Frihedsvaskning af overvågningsteknologi

Omdan­nelsen af den offent­lige mening om AR­PANET – fra at be­tragte det som en kilde til over­våg­ning og kontrol til at op­fatte det som en magisk billet til utopi – tog næsten to årtier – og jeg synes, det er meget logisk at antage, at denne om­dan­nelse fandt sted med den ledende hånd fra netop de men­nesker, der for­søgte at fort­sætte med at bruge nettet til over­vågning og kontrol. [Utopi: uop­nå­eligt ideal; fan­tasi eller fore­stilling som ikke kan gøres til vir­ke­lighed]

Stewart Brand

En personlighed, der spillede en berømt rolle i popu­la­ri­seringen af “per­sonlig data­be­handling” som et fri­gør­elses­værktøj, var Stewart Brand. [Popu­­la­ri­­sering: for­mid­ling af van­skeligt til­gæng­eligt stof til en bredere offent­lighed]

Især John Markoff, for­fatter til “Whole Earth: The Many Lives of Stewart Brand” [Hele jorden: De mange liv af Stewart Brand] “be­mærker, at venstre­orien­terede, der mødte Brand, antog, at han ar­bejdede for CIA, en be­skyld­ning, der kunne vur­deres som indi­rekte til bog­staveligt sand, af­hængigt af om­stæn­dig­hederne (senere i livet ville Brand arbejde sammen med CIA og lave scena­rie­plan­lægning).” [Scenarie: frem­stilling af en mulig fremtid eller ud­vik­ling på et be­stemt om­råde.]

Brand havde en kort­varig formel mili­tær­kar­riere, men skif­tede an­giveligt mening, og “mindre end et år inde i sin to­årige for­plig­tigelse fik Brand (‘på magisk vis’, skriver Markoff) til­ladelse til at tage tidligt af sted og stu­dere kunst i San Fran­cisco, hvor han lejede en husbåd.”

Tog stoffer – LSD

Ifølge Yasha “tog Brand en masse psyko­farmaka [psyche­delic drugs: psyko­far­maka – et psy­ko­aktivt stof, der frem­kalder hallu­cina­tioner eller æn­drede san­se­op­levelser], festede, lavede kunst og deltog i et eks­peri­mentelt program for at teste virk­ningerne af LSD, som, uden at han vidste det, i hem­me­lighed blev ud­ført af Central Intel­li­gence Agency som en del af dets MK-ULTRA-pro­gram.”

Miljøforkæmper

I 60’erne gjorde han sig bemærket som en slags miljø­for­kæmper. Han blev meget kendt for sit ikoniske Whole Earth Catalogue, der hen­vendte sig til dem, der ønskede at flygte fra sam­fundets dår­lig­domme, danne kom­muner og leve på land. (Var han også ” Green­washing”?)

Romantiserede internettet

Tilbage i 1972 skrev Brand som jour­nalist en berømt Rol­ling Stone-artikel, “SPACE­WAR”, hvor han por­træt­terede de men­nesker, der ar­bejdede på ARPA, som under­gravende og at­trak­tive hippie­typer i mod­sætning til farlige mili­tær­folk. Senere roman­tiserede han “hackere” og bidrog i høj grad til den ro­man­tiske fore­stilling om inter­nettet som et land med frihed, mu­lig­heder og alt godt.

“I begyndelsen af 1980’erne, efter at kom­mune­drømmen var brudt sammen, ind­løste han sin mod­kul­tu­relle tro­vær­dighed og gjorde de utopiske idealer fra de nye kom­mu­nister til et mar­keds­før­ings­middel for den spirende com­puter­in­dustri,” skriver Yasha.

Brand og WEF

Det er inte­ressant, at Brand, efter­hånden som livet skred frem, blev en åbenlys til­hænger af kerne­energi, gen­teknologi og geo­en­gi­neering – alt sammen ting, som WEF – den organisation, som han tilsyneladende ikke er fremmed for – også kan lide. I mellemtiden er her, hvad Yasha har at sige om Brands computer-evangelisme:

Computer-evangelisme

“Han samlede et hold af jour­na­lister, marke­ting­folk, folk fra indu­strien og andre hippier, der er blevet iværk­sættere. Sammen kopi­erede de den mar­keds­føring og æstetik, som Brand havde brugt i sin Whole Earth Catalog-tid, og solgte com­putere på samme måde, som han engang solgte kom­muner og psyko­far­maka: som fri­gør­elses­tek­no­logier og red­skaber til per­sonlig styr­kelse.

Denne gruppe ville videre­føre denne myto­logi gennem 1980’erne og 1990’erne og bi­drage til at sløre com­puter- og net­værks­tek­no­lo­giernes mili­tære op­rin­delse ved at klæde dem i et sprog, der var præget af 1960’ernes syre-dryp­pende mod­kultur. I denne om­døbte verden var com­putere de nye kom­muner: en digital grænse, hvor det stadig var muligt at skabe en bedre verden.”

Brand var naturligvis ikke den eneste person, der var med til at forme den rosen­røde op­fattelse af den digi­tale verden. Og vi vil natur­ligvis aldrig vide med sik­kerhed, om han vir­kelig troede på hypen [hype: re­klame eller be­vidst bedrag] – eller om han var på en mis­sion af en anden slags.

Under alle omstæn­dig­heder blev den kul­tu­relle trans­for­mation “podet” med succes. I 1984 (!!) lavede Apple sin berømte, sprogligt set om­vendte reklame – og her er vi i dag og lever vores liv inden i det, der altid har været et værktøj til op­rørs­be­kæmp­else og over­vågning.

Video på YouTube:

Steve Jobs Introduces the Famous ‘1984’ Apple Commercial

[Føj for noget musik.]

Godt og ondt

Et filosofisk spørgs­mål: Er inter­nettet ikke desto mindre nyttigt for os? Selv­føl­gelig er det det. Jeg skriver jo trods alt dette på com­pu­teren. Men djævelen ligger altid i de­taljen, ikke sandt?

Fortsætter næste side med

Privatisering af internettet