Side 2
Grim censur
Vi skriver år 2023. I de sidste tre år har vi alle oplevet den uhyggelige, grimme, surrealistiske censur af den “post-COVID”-agtige slags. Den “bløde” censur har ganske vist eksisteret i et stykke tid, men nu marcherer den stolt i tunge militærstøvler og hævder, at den eksisterer for vores eget bedste. Censuren er her for at redde “vores demokrati”. Jep, tak, det giver mening.
Første tillæg? Ja, men staten “outsourcer” [uddelegerer] censuren til private virksomheder, og den styrer censurprocessen i kulisserne, og lader som om den ikke er involveret, ligesom et barn, hvis lektier er blevet ædt af hunden.
På et tidspunkt som dette spekulerer vi også over elefanten i rummet – spørgsmålet om, hvor adskilt staten og de korporative magter egentlig har været før 2020? Var de adskilt? Var det en illusion? Det kommer vi til om lidt – men bortset fra filosofien er det første ændringsforslag ikke desto mindre juridisk bindende, så lad os først se på den vigtige retssag om det første ændringsforslag, der finder sted lige nu.
Ordforklaring:
Korporativ: forbundet med eller præget af korporativisme som ideologi.
Korporativisme: samfundspolitisk ideologi.
Ideologi: helhed af idéer, begreber og synspunkter der afspejler en bestemt (politisk eller social) holdning.
Fortsætter næste side med –