Vranglære om

ukrudtet iblandt hveden


Side 12

Rykker ukrudt op

Jon skrev: Så dem der bygger på Paulus og ”rykker ukrudtet op” er i modstrid med Jesus og hans undervisning. (Citatslut.)

Hvad er ukrudtet?

At rykke ukrudt op; hvad er ukrudtet? Ja, det kommer da så sandelig an på, om det er ifølge Jesus i lig­nelsen her, eller det er ifølge Jon. Jesus har jo sagt, at ukrudtet er den ondes børn, som er sået midt iblandt hveden i marken, som er ver­den. Fordi Jesus siger, at til høsten skal eng­lene tage alle dem væk fra han rige, som får andre til at falde og gør lov­løs­hed, så for­drejer Jon teksten til at be­tyde, at mar­ken nu plud­selig er blevet til me­nig­heden og ukrudtet er blevet til vrang­lære. Og han på­står des­uden, at det er det, Jesus siger.

Jons forståelse

Jons skrev jo (se: Guds rige – ved ver­dens ende), at ukrudtet er en del af Guds rige, at ukrudtet er falske kristne ifølge Jesus, at ukrudtet i denne lig­nelse også er vrang­lære båret af fal­ske kristne, at ukrudtet bliver sået i me­nig­heden, at ukrudtet bliver sået i hveden, som er de kristnes for­sam­ling.

Her fortsatte Jon så og skrev: Dem der bygger på Paulus og ”rykker ukrudtet op” er i mod­strid med Jesus og hans under­vis­ning. (Citat­slut.) Altså må det be­tyde, at Jon mener, at de der tror på, at det Paulus for­kynder er Guds ord og lever efter det, OG rykker ukrudt op, altså fjerner vrang­lære båret af falske kristne fra me­nig­heden. DE er i mod­­strid med Jesus og hans under­­vis­ning.

Ja, det er altså det Jon fak­tisk skriver. Nu er det plud­­se­­lig for­­kert at fjerne for­­kerte ting som vrang­­lære fra me­­nig­­heden. Jon på­­står, at det er i mod­­strid med Jesu under­­vis­­ning at rykke ukrudt op i menigheden, at fjerne vrang­lære i me­nig­heden.

At rykke ukrudt op

“At rykke ukrudt op er i mod­strid med Jesus og hans under­vis­ning.” – Er det i mod­strid med Jesu under­vis­ning at rykke den ondes børn væk fra verden? Hvis de bliver ved med at være den ondes børn, så kommer de til at få for­tabt. Og Gud ønsker, at alle men­nesker skal blive frelst. Vi er kaldet til at for­kynde evan­ge­liet om Jesus, for at men­nesker kan om­vende sig fra at være den ondes børn og blive Guds børn. Den ondes børn skal ikke bare fjernes rykkes væk fra verden (og derved dø) for ikke at skade Guds riges børn.

Jon skrev jo, at ukrudtet også er vranglære. Og han har ændret Guds rige til at være me­nig­heden. Så derfor får han teksten for­drejet til at be­tyde, at det er for­kert at rykke vrang­lære op i me­nig­heden. Men det er hans vrang­lære. Det er ikke det, Jesus siger. Men jeg tror, det er fordi, Jon ikke vil kon­fron­tere vrang­lære i me­nig­heden. Derfor får han Guds ord for­drejet til at passe til hans egen me­ning. Det vil Jon selv­følg­elig være meget uenig med mig i.

Hvad har Jesus sagt?

Ja, Jon mener jo nok det, han selv påstår, at Jesus har sagt i lig­nel­sen her, at ukrudtet ikke må rykkes op. Og så ændrer han ukrudtet til også at være vrang­lære. Men Jesus har jo sagt, at ukrudtet er den ondes børn. Jon laver men­nesker om til vrang­lære. Den ondes børn kan komme med vrang­lære. Men der er for­skel på at fjerne men­nesker fra verden, at rykke ukrudtet op i marken, og at hjælpe men­nesker til at holde op med at synde. Og det var jo heller ikke hveden, der skulle fjerne ukrudtet i så til­fælde; det var bond­ens folk.

Hug lemmet af

Hvad har Jesus sagt om hor f.eks.? (Matt. 7.27-30) Den, der ser på en andens hustru, så han be­gærer hende, har alle­rede be­drevet hor med hende i sit hjerte. – Hvad viser det? Jesus ser på hjertet og hjertes mo­tiver. Det er endda bedre at hugge et lem af, end hele le­gemet bliver kastet i Hel­vede. Er det så et men­neskes legeme, der er tale om? Eller er det “Jesu legeme” som “me­nig­heden” Jesus taler om? Jeg har ikke set kristne, som har hugget et lem af sig selv. Så mon ikke det er Jesu legeme som me­nig­heden, der menes? Det er bedre at hugge dette lem af, end at hele legemet kommer til at blive kastet i Helvede.

Det var altså Jesus, der sagde det. Er legemet her så en persons legeme eller Kristi legeme? Eller er lem­merne på le­gemet sym­bolsk på for­kerte ting, vi kan gøre? Og som kan med­føre for­tab­else? Jesus sagde: “Hug det af”, det er bedre end at gå for­tabt. Og det er om for­kerte ting, der gøres. Og endda om hjertets mo­tiver. Har Jesus så sagt, at ukrudt som f.eks. vrang­lære ikke må fjer­nes? Nej, Jesus sagde, hug det af, der leder til fald, for ikke at gå for­tabt.

Må vi godt eje noget?

I Matt. 6.19 siger Jesus: Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust for­tærer, og hvor tyve byder ind og stjæler, … Be­tyder det så, at vi ikke må eje noget? Er det i mod­strid med Jesu under­vis­ning at ej noget i denne verden? Tag lige og forstå Guds ord rig­tigt. Der er for­skel på at eje noget, og så at det, man ejer, ejer en. Altså det med kær­lig­hed til penge. Hvis det vi ejer er en skat for os, som be­tyder for meget, så er den gal. Men hvad viser det? Det er igen hjertet motiver det handler om. Job og Abra­ham var meget rige. Men deres rig­dom ejede ikke dem.

Fortsætter næste side med
De, der bygger på Paulus, er ukrudt