ukrudtet iblandt hveden
Gro side om side
Jon skrev: “Jesus siger i vers 30 ‘Lad blot begge dele gro side om side ind til høsten’ Jesus siger her at ukrudtet/vranglære ikke må blive rykket op og fjernet. Paulus siger det stik modsatte og det er den normale opfattelse, at menigheden skal fjerne den der lever i synd og den som fører falsk lære.” (Citatslut.)
Ukrudtet – vranglære
Nej, Jon, det er vranglære, du fordrejer teksten. Jeg har lige forklaret igen og igen, hvor hveden og den falske hvede bliver sået – i marken, som er verden. Det siger Jesus. Og Jon skrev det sandelig også selv i starten: “Marken er denne verden (ukrudtet og hveden blev sået i marken)” (Citatslut.) Jon du skrev, at ukrudtet blev sået i marken, og marken er verden; og det er sandt. Kan du ikke huske, hvad du selv skrev?
Der i marken, som er i verden, skal de gro op side om side indtil høsten. Jesus siger, at de bare skal lade ukrudtet gro side om side med hveden indtil høsten. Det er dig Jon, der fordrejer teksten og ændrer ukrudtet til også at være vranglære, men vranglære er ikke mennesker. Ukrudtet er den ondes børn, den ondes børn er mennesker, og disse mennesker kan komme med vranglære.
Forskel på mennesker og det mennesker gør
Der er altså forskel på at luge mennesker op, at fjerne dem, og luge forkerte ting væk, som mennesker gør. Hvis forkerte ting bare skal have lov at være og udvikle sig i menigheden, hvordan kan mennesker, der ikke er kristne, så se forskel på Guds børn og verdens børn? At ikke ville omvende sig fra forkerte ting er lig med at leve i synd. De, der bliver ved med at gøre kødets gerninger, kan ikke arve Guds rige. Det står der i Guds ord.
Hvad er så bedst? At gøre mennesker opmærksom på deres synd, så de kan omvende sig og få lov at arve Guds rige – eller bare lade dem forsætte med at leve i synd, så de kommer til at gå fortabt? Er det så svært at svare på?
Jons vranglære og sandheden
Jon siger her, at ukrudtet er lig med vranglære, fordi han skriver det, som han gør, men det siger Jesus ikke noget om. Jesus sagde, at ukrudtet er den ondes børn, ukrudtet er mennesker; og det er den ondes børn, som ikke skal rykkes op fra verden for ikke at skade Guds børn. Jon siger, at Jesus her siger, at ukrudtet/vranglære ikke må blive rykket op og fjernet. Men det var ikke det, Jesus sagde. Det er Jons fordrejning. Jesus sagde, den gode sæd og ukrudtet skulle have lov at gro op side om side; og det hele er sået i marken, som er verden. Altså er det i verden at mennesker ikke skal fjernes.
Jon skrev, at Paulus siger det stik modsatte; men det er jo Jon, som fordrejer det Jesus sagde. Hvad der er normal opfattelse ved jeg ikke. Men det er da absolut bedst, at menigheden gør opmærksom på synd, så mennesker kan få en mulighed for at omvende sig og undgå at gå fortabt. Og falsk lære som jo er vranglære bør heller ikke finde sted i en menighed, da det også kan føre til fortabelse.
Så ved jeg ikke, om du vil tro på Jons fordrejning af Guds ord eller på det, der faktisk står i Guds ord?
Fortsætter næste side med
Paulus-kristne