Vranglære om

ukrudtet iblandt hveden


Side 14

Afslutning

Hvem er Jon?

Hvem tror Jon egentlig, at han selv er? Jeg tror, han mener om sig selv, at han forstår Guds ord rigtigt, og andre, der påstår noget andet, er fejl på den. Men han mener tilsyneladende også, at han selv er klogere end Paulus, når han påstår, at Paulus forkynder imod Jesu lære. Paulus som Jesus personligt kaldte til at forkynde Guds ord. Paulus har været bortrykket til Himmelen, og har fået åbenbaret mange ting. Jon er klogere end Paulus! Det er storhedsvanvid i mine øjne.

Jon har et sted skrevet, at han ikke vil dømme nogen. Jeg ved ikke, hvad jeg så skal kalde dette citat som Jon skrev: Så dem der bygger på Paulus og “rykker ukrudt op” er i mod­strid med Jesus og hans under­vis­ning. Så hvem er det der bliver fjernet fra Guds rige ved høst­tid? Det er dem der ikke følger Jesu lære og bud ifølge Bi­belen ”Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den der bliver i hans lære, har både Faderen og Søn­nen” (2. Joh. v. 9-10). (Citat­slut.)

Ikke en dom?

Hvis det ikke er en dom over andre kristne, som tror på Paulus’ breve som Guds ord, og som rykker ukrudt op; så ved jeg ikke, hvad det er. Men det er så ikke min sag. Jeg forsøger at oplyse og fortælle, hvad det egentlig er, Jon siger med det, han skriver.

Rene ord

Jon skriver da rent ud, at dem der bygger på Paulus og rykker ukrudt op er i modstrid med Jesus. Nu har jeg jo givet udtryk for, at jeg synes at udtrykket “at bygge på Paulus” er helt forkert. At tro på, at det, Paulus forkynder, er Guds ord, er ikke at bygge på Paulus. Det er at anerkende, at det, han forkynder, er Guds ord. Og det er Jesu ord – Guds ord – vi bygger på. Vi bygger ikke på men­nesker.

At rykke ukrudt op, at fjerne f.eks. vranglære fra menigheden er også forkert i Jons øjne, men det er da langt værre, at han siger, at Jesus siger, at det må vi ikke, når Jesus slet ikke siger det. Jon skriver jo at “i denne lig­nelse er ukrudtet også vrang­lære båret af falske kristne”. Det er altså meget vigtigt at kunne læse og forstå en tekst, når man vil forkynde Guds ord. Ellers kan man komme til at forkynde noget som slet ikke er sandt og det er ikke godt.

Vranglære

Jeg har skrevet en side “Fordrej ikke Guds ord!” for at advare imod at fordreje Guds ord. Det er livsfarligt at gøre. Og jeg har skrevet en side om, hvorfor jeg har skrevet dette indlæg om Jons skrift om “hveden og ukrudtet”. Se mit: “Tillæg til – Fordrej ikke Guds ord“.

Jon mener, at vranglære ikke må fjernes fra menigheden. Jeg mener, at det bør fjernes fra menigheden for ikke at lede andre vild og dermed ende med fortabelse. Du vælger selv, hvad du vil tro, men det er vigtigt, at det er Guds ord, vi tror på, og ikke menneskers ord.

Jesus har sagt

Den gode sæd sås af Men­nes­ke­sønnen, altså af Jesus.
Marken er verden.
Den gode sæd er rigets børn, altså Guds riges børn.
Ukrudtet, den falske hvede, er den ondes børn.
Fjenden er Djæ­velen, som såede ukrudtet, den falske hvede.
Ukrudtet blev sået midt iblandt hveden, altså i marken.
Høsten er ver­dens ende.
Høstfolkene er engle, (selv­føl­gelig Guds engle).

Jons fordrejning af teksten

Jon: Ukrudtet også er vrang­lære båret af falske kristne i denne lig­nelse. Jeg siger nej: Ukrudtet er den ondes børn, det har Jesus sagt. Ukrudtet er men­nesker. Hvis falske kristne er den ondes børn, så er de en del af ukrudtet. Og de kan komme med vranglære. Men det er ikke vrang­læren, som er ukrudtet. Det er men­nes­kene, som kommer med vrang­læren, som er ukrudtet.

Jons konklusion: At ukrudtet bliver sået i me­nig­heden. Jeg siger: at Jesus har sagt, at ukrudtet bliver sået midt iblandt hveden, som er sået i marken, som er verden. Altså er ukrudtet også sået i verden ikke i me­nig­heden. Men der kan være ukrudt, den ondes børn, selv i en me­nig­hed, for Guds riges børn er jo sået i marken, som er verden.

Jons bortforklaring: At det ikke kan bort­for­klares, at ukrudtet bliver sået i hveden, som er de kristnes for­sam­ling, det ser vi i vers 25. Det er Jon som om­skriver det og ser det i vers 25. Jeg siger: Ukrudtet bliver sået midt iblandt hveden, ikke i hveden. Hveden er ikke de krist­nes for­sam­ling. Hveden er Guds riges børn, som er sået i marken, som er verden. Vi kan sige, at de kristne er sået i verden. Ikke at ukrudtet er sået i de krist­nes for­sam­ling. Selvom der bliver sået ukrudt i de kristnes for­sam­ling med denne vrang­lære.