ukrudtet iblandt hveden
Jon Knudsens opslag d. 27. august 2024
Ukrudtet og hveden
(Matt. 13,24-30 + 37-43)
I Mathæus Evangeliet kapitel 13 har Jesus en undervisning om “Himmeriget” Denne lignelse er den anden af i alt syv lignelser som alle omhandler Guds rige, Jesu legeme, menigheden.
I lignelsen om ukrudtet og hveden er der hos nogle tvivl om hvad ukrudtet er. Er det verdens børn eller er det falske kristne? Jesus giver en forklaring i Matt. 13,37-39:
– Den gode sæd er sået af Jesus
– Marken er denne verden (ukrudtet og hveden blev sået i marken)
– Den gode sæd er Guds riges børn
– Ukrudtet er den Ondes børn (blev sået i hveden)
– Ukrudtet blev sået af Djævelen
– Høsten er verdens ende
– Høstfolkene er engle
Det udpensles i vers 41 at ukrudtet er en del af Guds rige: ”… og fra hans rige skal de tage alt det væk, som føre til frafald…”. Ukrudtet er altså falske kristne ifølge Jesus. Vranglære kommer ikke fra Jesus, men fra Djævelen. Så i denne lignelse er ukrudtet også vranglære båret af falske kristne.
Når alle syv lignelser handler om Guds rige, menigheden, så konkluderer jeg, at ukrudtet bliver sået i menigheden. Det der ikke kan bortforklares er, at ukrudtet bliver sået i hveden, som er de kristnes forsamling, det ser vi i vers 25.
Jesus siger i vers 30 “Lad blot begge dele gro side om side ind til høsten” Jesus siger her at ukrudtet/vranglære ikke må blive rykket op og fjernet. Paulus siger det stik modsatte og det er den normale opfattelse, at menigheden skal fjerne den der lever i synd og den som fører falsk lære.
Pauluskristne siger at de skal ‘udrydde den onde fra deres midte’ og udrydde falsk lære. Det de ofte begrunder det med, er at hvis ikke de gør det, vil de svage i troen og nye kristne falde fra troen. Men Jesus siger det stik modsatte, til at fjerne ‘ukrudtet’. Han siger ‘Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det’.”
Så dem der bygger på Paulus og ”rykker ukrudtet op” er i modstrid med Jesus og hans undervisning. Så hvem er det der bliver fjernet fra Guds rige ved høsttid? Det er dem der ikke følger Jesu lære og bud ifølge Bibelen ”Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen” (2. Joh. v. 9-10).
Citatslut.
Når jeg har lagt hele Jons opslag ud, så kan han ikke sige, at jeg har taget noget ud af sin sammenhæng.
Fortsætter næste side med
Himmeriget