Kødets gerninger

Kødets gerninger står omtalt i Gal.5.19-21. Kødets gerninger er: Hor, utugt, urenhed, skamløshed; afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, strid, misundelse / jalousi, heftige vredesudbrud, selvisk stræben, tilskyndelser til oprør, vranglærer; misundelse / ondskabsfuld bitter egoisme, mord, drukkenskab, løsslupne festruse og ting som ligner disse. (Kødets gerninger er her oversat fra den græske grundtekst.)

Skal IKKE arve Guds kongerige

Der står videre, at de, som gør disse ting, skal ikke arve Guds kongerige. Det græske ord for gør står i en form, som beskriver en vedvarende eller gentagende handling. Det betyder, at hvis nogen af disse kødets gerninger er i vores liv, og vi gør dem, og vi bliver ved med at gøre det, så hindrer det os i at få del i Guds rige. Og i sidste ende er Guds rige jo Himmelen. Så det betyder, at hvis vi bliver ved med at gøre kødets gerninger, så kan det hindre os i at komme i Himmelen. Vi må omvende os fra det. Bede Gud om tilgivelse. Og holde op med at gøre kødets gerninger.