Det græske ord, som for det meste oversættes til kødet i Bibelen, er sarx. Det ord er brugt 147 gange i NT. Den norske “Studie Bibelen” har en god beskrivelse af, hvad sarx betyder:
Sarx’ betydning
Sarx betyder: kød, oprindelig betød det kød og muskler i modsætning til ben i menneskelegemet. Nogle gange kan det stå for hele legemet. Menneskets kød og legeme står i modsætning til dets sjæl (inkl. ånd) og dets sind. Kød og ånd står som modsætninger. Sarx kan stå for legemet, for hele personen, for mennesket som jordisk væsen.
Kødet, sarx, har som hovedbetydning, at det står for det ugenfødte menneske, det bliver derfor et udtryk for menneskets faldne natur. Kødet er domineret af synden.
Sarx kan betyde et livsområde, enten den jordiske i modsætning til den himmelske, eller den syndige i modsætning til livet i Kristus. Kødet kan stå som betegnelse for vores syndige natur, sædet for de syndige lidenskaber og drifter. I den betydning omfatter sarx såvel ånd som sjæl og legeme. Sarx kan stå for menneskets legeme og menneskets personlighed. Ud fra sammenhængen må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvad det betyder. (Det er, hvad Studie Bibelen forklarer.)
Konklusion
Så udtrykket kødet kan altså have mange forskellige betydninger, når der står kødet i Bibelen. Og som der står, må det i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvad det betyder.
Studie Bibelen skrev: “Kødet har som hovedbetydning, at det står for det ugenfødte menneske, det bliver derfor et udtryk for menneskets faldne natur.” Jeg ved ikke helt, hvad de mener med det. Hvad mener de med det ugenfødte menneske? Den del af mennesket, som kan blive genfødt, er ånden. Sjæl og legeme kan ikke fødes på ny.
Hvis de mener, at det er ånden, som er det ugenfødte menneske, fordi det jo er ånden, som må fødes på ny, så kan jeg ikke være enig. For så betød det jo, at kødet ville være væk, når mennesket blev født på ny, for så er der jo ikke længere en ugenfødt ånd. For det er jo ånden, som bliver født på ny og ikke sjælen.
Hvis de mener, at det er sjælen, som er det ugenfødte menneske, fordi den ikke kan blive genfødt, så er jeg heller ikke helt enig. For sjælen er ikke kødet. Sjælen består af forstanden, følelserne og viljen. Sjælen indeholder også menneskets personlighed; det som gør alle mennesker forskellige. Kødet er ikke sjælen. Men kødet er i sjælen.
Jeg er helt enig i, at kødet står for menneskets faldne natur. Den faldne natur, synden, som vi har arvet, har selvfølgelig gennemsyret hele mennesket, bestående af ånd, sjæl og legeme. Men det er kun ånden, som bliver født på ny. Derfor er der stadig syndige lyster i sjælen. Den synd skal aflives, ellers vil den blive ved med at producere kødets gerninger.
Mit brug af udtrykket kødet
Normalt, når jeg skriver kødet, så mener jeg den syndige natur i sjælen. Når mennesket bliver født på ny, bliver dets ånd født på ny, og mennesket får så Guds natur i sig. Derfor har det jo ikke længere en syndig natur i sin ånd. Når ånden er født på ny, er den jo ikke længere syndig. Men sjælen kan ikke fødes på ny, så den syndig natur er jo fortsat i sjælen. Så sjælen kan stadig være domineret af de syndige lyster, som er i den. Så længe kødet ikke er tilintetgjort, vil der være strid mellem kødet og ånden.
Kødet er ikke sjælen. Jeg forstår det sådan, at den syndige natur fra den ugenfødte ånd har smittet af på sjælen, og den er stadig i sjælen, det er kødet.
Kødet, den syndige natur i sjælen, bliver ikke automatisk aflivet og tilintetgjort, når et menneske bliver født på ny, som nogle måske tror. Kristne kan være kødelige. Kristne er født på ny. Paulus skrev til de kødelige kristne i Korint. Hvis kødet blev tilintetgjort, når et menneske blev født på ny, hvordan kan der så være strid mellem kødet og ånden? Der kan jo først komme strid mellem kødet og ånden, når et menneske er født på ny, for først der er ånden igen i kontakt med Gud og har en helt anden natur og “lyst”, end det kødet har. Derfor kommer striden jo.
Kødet gerninger
Der står om kødets gerninger i Gal. 5.19-21. Kødets gerninger udspringer fra kødet. Kødet kan også beskrives som den syndige rod i sjælen. Kødet producerer noget, det er kødets gerninger. Synd kan ikke blive forvandlet. Kødet kan ikke blive forvandlet. Derfor må kødet tilintetgøres. Kødet indeholder også egoisme. Roden er også at mennesket ikke er underordnet Gud på den rigtige måde. Mennesket sidder på tronen i sit eget liv. Og så længe kødet er levende og virkende, vil der være strid mellem kødet og ånden.
Sejr over kødet
Hvordan du kan få kødet aflivet, kan du læse om under frihed fra kødet.
Så længe mennesket ikke har fået “sin ånd” på tronen i sit liv i stedet for “sin sjæl”, så lever det også ud fra sit “faldne jeg” i stedet for ud fra “menneskets sande jeg“.