Sæt viljen fri!

Kan viljen være bunden? Altså være ufri! Ja, det kan den godt. Men sådan bør det ikke være. Vi har jo fået vores vilje for at bruge den. Derfor bør vi bruge den. Har du ikke læst min side med viljen endnu, vil jeg anbefale, at du læser den først.

Brug din vilje 

Hvis et menneske undlader at bruge en arm f.eks., så vil den arm med tiden blive slap og miste sin kraft, den vil visne og blive ubrugelig. Sådan er det også med vores vilje. Hvis vi ikke bruger den, vil den blive “lammet” og ubrugelig. Men der kan også ske det, at dårlige åndelige kræfter vil gå ind og prøve at dominere viljen på de områder, hvor mennesket ikke selv bruger den. Så det er altså farligt at undlade at bruge sin vilje.

Hvis jeg ikke bruger min vilje, så bliver den passiv. Så er jeg som et skib, der drives med vinden. Det skib vil forlise på et tidspunkt. Det er farligt bare at lade sig drive med. Om det så er omstændigheder, naturlige behov, kødets lyster eller i sidste ende forførende ånder; så er det meget farligt. Jeg må overtage roret igen hurtigst muligt, hvis jeg ikke selv styrer min vilje.

Lad dig ikke styre af andre 

Som jeg har skrevet et andet sted, så må vi heller ikke i god­tro­en­hed overgive vores vilje til Gud, for Gud tager ikke vores vilje og styrer den. Vi har fået vores vilje, for at vi selv skal bruge den.

Vi må heller ikke lade os styre af andre men­nes­ker eller andre men­nes­kers behov. Selvfølgelig skal vi tage os af børnene og hinanden. Men der er forskel på at lade sig styre af eller gøre noget af kærlighed. Vores hjertes motiver, for det vi gør, er meget vigtige. Vi skal handle ud af frihed og kærlighed ikke ud af ma­ni­pu­la­ti­on og kontrol.

En lammet vilje 

Jeg ved, hvad jeg skriver om, for jeg har prøvet at have min vilje delvis lammet. Det er bestemt ikke sjovt, og det er meget farligt. Jeg havde nok engang i min uvidenhed overgivet min vilje til Gud, fordi jeg ønskede at blive ledt af Helligånden. Og det er kun godt at blive ledt af Helligånden. Men vi bliver ikke styret af Helligånden.

Jeg kom så til at føle mig magtesløs. Men der var én engang, som så sagde til mig, at det var ikke den magtesløshed, som Paulus snakkede om. Det åbnede mine øjne. Så begyndte vejen til frihed. Hvad jeg gjorde, kan jeg ikke huske, da det er mange år siden. Men det bevirkede, at jeg begyndte at bruge min vilje selv igen. Og det bør vi gøre – bruge vores vilje.

Havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, var jeg jo ikke kommet i den si­tu­a­ti­on. Og jeg havde også vidst, hvad jeg burde gøre for at komme fri. Mit bedste bud på det er:

Sæt viljen fri! 

For det første må jeg jo erkende, hvis jeg ikke selv bruger min vilje, men lader mig drive af andre ting, det kan være forskellige “lyster”. Det må jeg ikke gøre. Så jeg må fortælle det til Gud, som det er: At jeg er blevet klar over, at jeg ikke har brugt min vilje, som jeg burde. Bede Gud om tilgivelse for det og bekende, at nu vil jeg fremover bruge min vilje og ikke lade mig drive af forskellige “lyster”, hvis det er det, jeg har gjort. Også gerne bede Gud hjælpe mig til at handle ret i enhver situation.


Du kan godt – hvis du vil!


Når jeg har bedt om tilgivelse, så må jeg også tage imod tilgivelsen og tilgive mig selv for min “dumhed”. Herefter er det om at stå fast og sige NEJ, når der skal siges nej, og JA, når der skal siges ja. Det er ret vigtig, at jeg ikke bare falder tilbage i de gamle vaner. Og hvis jeg falder, at jeg så rejser mig op igen og går videre. Her duer det ikke at sige: “Jeg kan ikke” og så bare fortsætte som før.

De dårlige vaner 

Når vi gør nogle dumme ting igen og igen, så bliver det jo til en vane. De dårlige vaner skal brydes. Det er ikke helt nok at sige: “Jeg bryder den dårlige vane i Jesus navn”. Jeg må også handle efter det. Det er selv­føl­ge­lig godt at bekende det, for ord skaber. Men der skal altså noget selv­dis­ci­plin til. Og når vi først er blevet voksne, så har vi ingen forældre til at opdrage på os, som vi forhåbentlig havde, da vi var børn. Nu må vi altså gøre det selv. Men med Helligåndens hjælp og kraft.

Paulus skriver i 1. Kor. 10.13Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem. Fristelser må vi stå imod i Jesu navn. Der står, at det (11) skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os.  Altså må vi lade os advare og sige NEJ til fristelserne. Så det ikke skal gå os som i de advarende eksempler.

Gudsfrygt 

Det har jo også noget med gudsfrygt at gøre. Hvad gør jeg? Adlyder jeg mine lyster, eller adlyder jeg Gud? Hvis jeg nu ved, at det, jeg vil gøre, er forkert, og at det er synd ud fra Guds ord. Hvad gør jeg så? Lader jeg bare stå til? Eller “frygter” jeg Gud så meget, at jeg adlyder ham og derfor lader være med det, jeg har lyst til, når det er synd? – Jeg vælger!

Peter opfordrer til gudsfrygt i 2. Pet. 3.11Da nu alt dette går sin op­løs­ning i møde, hvor bør I da ikke vandre i hellig livsførelse og guds­frygt. Vi bør opøve os i gudsfrygt.

Drives du til noget – imod din vilje? 

Hvis du er kommet til det punkt, hvor du kan mærke, at du drives og ikke kan stå imod. Så kan det være, fordi du har “misbrugt” din vilje for længe ved ikke at bruge den og måske ved at bruge den forkert. Her må du gøre, som jeg skrev under afsnittet “Sæt viljen fri!” og så må du også i Jesu navn frasige dig det, som driver med din vilje. Det er meget nødvendigt, at du selv gør det. Du kan få hjælp af andre, til at blive fri, men andre bestemmer ikke over dig.

Så du må sige: “Jeg frasiger mig det, som vil styre min vilje i Jesu Kristi navn. Forsvind fra mig. Jeg tager brugen af min vilje tilbage og sætter min vilje fri nu i Jesu navn. Amen!” Tak så for friheden. Bliv ved med at frasige dig det, som vil styre, hvis du mærker det igen. Men brug mere tid på at sige Gud tak for friheden og bekend, at du vil gøre hans vilje. Tak for, at du selv kan bruge din vilje igen, og at den er sat fri. At bekende Guds ord skaber, hvad det nævner. Så derfor er det rigtig godt at gøre.

Lev i frihed 

Når du har fået din vilje sat fri, må du til at lære at leve i frihed. Så er vejen også banet, for at du kan få sejr på andre områder af dit liv, hvor du heller ikke lever i frihed. Det kan godt være hårdt arbejde, men det er absolut værd at stræbe efter.