Hvad er personsanseelse? Det er at sætte det ene menneske højere end det andet. At anse nogle mennesker for mere værd end andre.
Personsanseelse er synd
Hos Gud er der ingen personsanseelse. Se Gal. 2.6, Efes. 6.9 , Kol. 3.25 og Rom 2.11: Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud. Personsanseelse er synd. Der står i Jak. 2.9: men hvis I viser personsanseelse, begår I synd og stemples af loven som overtrædere. At gøre forskel på mennesker er synd i Guds øjne. Vi må ikke vise personsanseelse og dermed favorisere nogle og ringeagte andre. Vi er alle værdifulde for Gud. Jakob advarer mod at vise personsanseelse i Jak. 2.1-9 læs det her.
Gud dømmer uden personsanseelse
I 1. Pet. 1.17 står der: Og hvis I som Fader påkalder ham, der uden personsanseelse dømmer enhver efter hans gerning, så må I også vandre i frygt, så længe I er udlændinge her. Og fra græsk: Og når I påkalder Far han som dømmer uden personsanseelse efter enhvers gerning, . . . Gud viser ikke personsanseelse. Og på dommens dag gøres der absolut heller ikke forskel på mennesker uanset rang i menneskers øjne. Det er vore gerninger, vi bliver dømt ud fra, står der her.
Mere eller mindre værd!
Ap.Gr. 10.34-35: Da tog Peter til orde og sagde: »Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.« Så forstod Peter, at alle har lige stor værdi for Gud. Ingen er mere værd og ingen er mindre værd.
Mindreværd er en form for personsanseelse, da vi dermed anser os selv for at være mindre værd end andre, og det er vi ikke. Vi er selvfølgelig heller ikke mere værd, for det er hovmod og stolthed.
Nogle mennesker har den dårlige vane, at de gerne vil “jogge” på andre. Vi kan også sige træde på andre. Det er den måde, de siger og gør ting på, som virker nedladende. Det er også en form for at vise ringeagt og foragt for andre. Nogle mennesker tror, at de selv bliver mere værd, når de træder på andre, for så bliver de selv lidt højere. Men det er absolut modsat. Ingen bliver mere værd af at træde på andre eller vise mangel på respekt. Selvom vi ikke er enige med andre, bør vi vise respekt alligevel. Vi må ikke ringeagte nogen; hverken os selv eller andre.
Ringeagter du andre?
Vi må ikke ringeagte hverken os selv eller andre, for det er at vise personsanseelse. Vi må heller ikke ringeagte andre eller os selv, for det vi har gjort, eller for det der ikke blev gjort. Vi må ikke ringeagte nogen på grund af det, de har gjort. At et menneske har syndet “voldsomt” i vore øjne, giver ikke os nogen som helst ret til at ringeagte det menneske. Hvis vi foragter et andet menneske for det, det har gjort, så synder vi.
Hvis du mener, at du ikke ringeagte nogen, så prøv at komme i tanke om en kristen, bror eller søster i Herren, som har syndet “groft” i dine øjne. Hvordan er dit hjertes holdning overfor det menneske i dag? Foragter du det menneske eller favner du det menneske med kærlighed? Tænk over det! Og prøv dig selv af.
Jeg behøver normalt kun at nævne et navn, så finder jeg hurtigt ud af om det menneske, jeg snakker med, viser personsanseelse eller ej. Tjek dig selv af! Hvad føler du i dit hjerte, når du tænker på et menneske, som har syndet meget i dine øjne, og som måske har “svigtet” din tillid? – Foragt eller kærlighed!
Når et menneske har bedt om tilgivelse for sin synd, så er det også vores pligt at tilgive. Føler vi foragt over for et menneske, så har vi ikke tilgivet! For så tilregner vi fortsat det menneske sin skyld; og det må vi ikke. Har du læst min side om tilgivelse?