Ting vi kan være afhængige af


Afhængighed

Hvad vil det sige at være af­hæng­ig? Det vil sige at ikke kunne leve og have det godt uden at det behov bliver mødt. Jeg skal bare have . . . !

Nogle mennesker kan ikke vågne, før de får deres kaffe om morgenen. Man kan jo så godt sige, at de mennesker er blevet af­hæng­ige af at få deres kaffe, og det er nok det opkvikkende middel de længes efter. Langt værre er det så, når mennesker har gjort sig af­hæng­ig af euforiserende stoffer. Men mellem de to ydre punkter findes der jo mange andre ting, vi kan være blevet slave af.

Mad og drikke

For at blive ved maden et øjeblik, så bestemmer vi jo også selv, hvad vi spiser og drikker, med mindre at vi ikke har noget at vælge imellem. Men når vi kan vælge, kan vi vælge at leve sundt eller usundt. Gud har også givet os ansvaret for at passe på vores legeme. Men igen vælger vi selv, hvad vi fylder os med. Visse madvarer kan også føre til af­hæng­ig­hed. Når man spiser sukker f.eks., siges det, at så øges trangen til mere sukker. Men der findes nok også andre madvarer, som kan virke af­hæng­ig­hed. Der er det jo om at stå fast og ikke lade sig drive til noget, som ikke er godt.

Bare det at spise for meget kan også være en af­hæng­ig­hed. Man skal bare stop-mæt­tes. Men det er ikke sundt. Der kan det også være noget, som driver med os. Så er det jo godt at blive klar over hvorfor? Alt har en årsag! Det er om at finde årsagen for at komme et problem til livs. Men jeg vælger, om jeg gør noget ved problemet, eller jeg bare lader mig drive.

De alkoholiske drikke kan også føre til af­hæng­ig­hed. Så der må vi også være på vagt. Nogle kan ikke lade være med at drikke og har brug for at blive sat fri for den trang. I dag findes der også andre drikkevarer med koffein indhold, som jo så har samme virkning som kaffe (med mindre den er koffeinfri).

Medicin

Nogle har brug for medicin. Og jeg tænker selvfølgelig ikke på livs­nød­ven­dig medicin. Jeg tænker på de mennesker, som ikke kan få en hverdag til at fungere uden at få deres “lykkepille”. I dagens samfund er det nemmere at sluge en pille end at gøre noget ved problemerne. Disse piller er meget farlige, det er gift. Jeg kender en, som har haft mange venner, som brugte den slags medicin. I dag har han igen, for de er alle døde.

Rygning af tobak

Så er der tobakken! Den er der nok mange, som ikke ønsker at læse om. Men mange, som ryger, kan ikke lade være. Altså er de en slave af tobakken og nikotinen. Igen – vi kan ikke tjene to herrer! Hvem er herre i dit liv? Er du selv? Har du Jesus som Herre? Eller har du tobakken og nikotinen som herre? Du ved det bedst selv. At ignorere problemet og af­hæng­ig­hed­en fritager dig ikke for ansvar.

TV – internet – sociale medier

Nogle skal bare se næste afsnit af den TV-serie. Fjernsynet kan også virke afhængighed. Men hvad er det, vi fylder os med?

De sociale medier virker også af­hæng­ig­hed hos nogle i dag. De skal bare være på hele tiden. Nogle mennesker tjekker deres mobiltelefoner, så snart de har et ledigt øjeblik.

Nogle er blevet af­hæng­ige af spil. Samfundet betaler mange penge for at hjælpe dem til at blive fri igen.

Penge

Der findes mennesker, som helst skal bruge penge hele tiden, så længe de har nogle. Det er ikke pengene, som skal styre os. Det er os, som skal styre pengene. Det er godt at have penge. Så der er noget at gøre godt med. Men det er ikke godt at have kær­lig­hed til penge. Det er faktisk meget farligt.

~  ~  ~  ~  ~  ~  ~

Det var nogle eksempler på fysiske ting, vi kan blive af­hæng­ige af. Der findes jo så mange andre. Det er bare så vigtigt, at vi også tænker over, om vi er slave af nogle ting. Det bør ikke være tingene, som styrer os.