Martin Luther blev født d. 10. november 1483 og døde d. 18. februar 1546. Han blev altså kun godt 62 år gammel. Men han fik jo udrettet meget, i de år han levede, især med reformationen.
Om den trælbundne vilje
Luther har skrevet en bog “Om den trælbundne vilje”, som udkom i 1525. Den udkom som følge af Erasmus af Rotterdams bog “Den frie vilje” som udkom året før i 1524.
Luther og Erasmus var enige om en del ting og meget uenige om andre ting. De mente begge, at der m.h.t. viljens frihed kunne skelnes mellem det indre, på det åndelige område, og det ydre, på det fysiske område.
Luther mente, at mennesket er frit på det ydre område, men ikke på det indre. Erasmus mente det stik modsatte. Luther skrev, at det kun er Gud, som har en fri og ubunden vilje.
Luther mente, at mennesket på det indre åndelige plan ikke er frit til at vælge det gode, og det dermed ikke selv kan vælge at tro på Gud, fordi det er bundet af synden. Jeg er enig med ham i at synden kan binde og styre. Men jeg er absolut ikke enig med ham i, at vi mennesker ikke selv kan vælge, om vi vil tro på Gud eller ej. Så ville Gud jo være uretfærdig, da det så ville være ham, som bestemte, hvem der skulle have lov at komme til tro eller ej.
Luther mente, at m.h.t. frelsen er vores vilje magtesløs og død; mennesket kan ikke tro på Gud, uden at Gud skaber troen i os til at tro med. Så ifølge Luther kan mennesket intet gøre for at blive frelst, da det kræver et indgreb fra Guds side. Det er fuldstændig i modstrid med Guds ord.
Guds ord siger
I 1.Tim.2.4 står der, at Gud vor frelser vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden. Gud vil, at alle mennesker skal frelses. Så er det da klart, at alle mennesker også er frie til at vælge, om de vil tage imod den frelse eller ej. Gud er retfærdig. Gud gør ikke forskel på folk. Rom.2.11: Der er nemlig ikke personsanseelse hos Gud.
Desuden står der i Rom.1.19-20: det, som kan erkendes om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning.
Ingen undskyldninger
Her i Romerne står der ret klart, at mennesker ikke har nogen undskyldninger for ikke at tro på Gud. Alt, hvad der kan forstås om Gud, ligger åbent for os. Her står: så de er uden undskyldning. Det ville da være en god undskyldning at kunne sige: “Jamen, jeg kan ikke vælge at tro på Gud, for min vilje er bundet, jeg kan ikke”. Hvis det var tilfældet, var Gud jo uretfærdig. Men – Gud er retfærdig!
Links til, hvor oplysningerne er fundet, er på næste side.