Hormoner og signalstoffer

Hormonsystemet kaldes også for det endo­krine system. Der er forskel på hor­mon­sy­stemet og nerve­sy­stemet. Det kan du læse mere om her:

Det endokrine system og nervesystemet

Nerver eller hormoner?

Nervesystemet

Nerve­sy­stemet er hjernen og nerverne som løber rundt i hele kroppen. Nerve­sy­stemet kan sam­arbejde bedre end den bedst com­puter. Der sendes stor mængder in­for­mation rundt i kroppen via nerve­cel­lerne, de kaldes også for neuroner. Vi har 100 millioner nerveceller i os. De repareres og gendannes hver dag. Vi får ikke flere end dem, vi er født med, så det er om at passe på dem, vi har. Vi kan gøre meget for at ved­lige­holde nerverne. Du kan læse mere om det og deres funktion på Sund Forsk­nings  meget god side om nerverne:

Kend dine signalstoffer, kend dig selv

Signalstoffer

Der findes mange slags hormoner, de er signal­stoffer. De kan dannes fra kirtler i kroppen og trans­por­teres rundt i kroppen. De signal­stoffer der sendes rundt med blodet kaldes for hor­moner. Der er også signal­stoffer, der sendes via nerverne, så kaldes de neurotransmittere. Du kan læse mere om, hvad disse signal­stoffer er i Gyldendal – Den store danske:

Hormoner  ~ Signalstoffer ~ Neurotransmitter

Der findes også andre slags signal­stoffer. Ikke alle signal­stoffer er hor­moner. Serotonin har funktioner forskellige steder i kroppen. Nogle steder virker den som neuro­trans­mitter og andre steder som hormon. Jeg ved ikke, om den også har andre funktioner. Gyldendal – Den store danske om: Serotonin

Signalstoffer signalerer

Signalstofferne taler hver sit “sprog”. De har brug for en receptor for at blive sendt videre. Men det skal så være den receptor, som passer til dem. En receptor kan være en protein-hinde, som sidder på over­fladen af en celle. Signal­stoffet binder sig så til den receptor, som passer til signal­stoffet, og bliver sendt ind i cellen, hvor den så gør det, den er pro­gram­meret til. Receptorer & Membranproteiner

Hjernen

Hjernen vejer kun ca. 2 % af vores vægt, men den bruger ca. 25 % af den ilt, som vi optager fra luften. Hjernen har altså også et stort behov for ilt og desuden blod­sukker for at kunne fun­gere optimalt (∗).

Neurotransmitter

Hvad er neurotransmittere? Det er kemiske stoffer, som findes i hjernen og i nervesystemet. Neuro- har noget med nerver og nerve­sy­ste­met at gøre. Trans­mittere har noget at gøre med at over­føre noget fra et sted til et andet. Altså er neurotransmittere nogle, som overfører signaler via nervesystemet. Deres funktion er at gøre det muligt for hjernens celler, neuronerne, at kommu­nikere med hinanden. Det gør de med små elek­triske impulser. Det er altså meget vigtige stoffer.

Der er mange forskellige neurotransmittere, som har for­skel­lige og spe­cielle opgaver og funk­tioner i nerve­systemet. Serotonin er en humør­spreder, da den virker godt humør. Mangel på serotonin i hjernen kan føre til depres­sion, angst, nemt at blive irriteret og følelses­mæssige problemer, foruden dårlig søvn og sværere ved at kunne fokusere. Ind­holdet af serotonin i hjernen falder desværre med alderen.

Serotonin

Sollys og hormoner

Hor­moner tilpasser sig efter solens bevægelse. D.v.s at skiftet mellem dag og nat, altså døgn­rytmen, har stor betyd­ning for alle krop­pens hor­moner. Det gælder også for serotonin og mela­tonin. Er der i lang tid ikke balance i niveauet af sero­tonin, så vil det påvirke de mest grund­læg­gende funk­tioner i kroppen.

Der er hormoner, der fungerer i for­hold til lys og mørke, for­uden af kvali­teten af søvnen. Det er altså i et sam­arbejde mellem lys eller mørke, altså døgn­rytmen, den cirka­diske rytme, søvnen og mela­tonin. Her kan nævnes: hormoner der har med stof­skiftet at gøre, væksten, mæthed, stres for­uden menneskers køn.

Pinealkirtelen

Pineal­kirtlen arbejder tæt sammen med nerve­sy­stemet og hor­mon­systemet. Den samarbejder med de kirtler, som pro­du­cerer hor­moner. Også med immun­systemet, og mineralerne zink og selen. Tingene hænger sammen og fungerer sammen (∗)

Guds beslutning

Hvordan kan mennesker undgå at blive syge, hvis de ikke vil give deres legeme de rette betingelser for at holde sig sundt? Når Gud har skabt os med de behov, hvem er så vi, at vi vil gøre os klogere end Gud og sige: “Du skal ikke bestemme, hvornår jeg skal gå i seng”. Det gør han jo heller ikke. Han har bare skabt os med nogle behov og med nogle mulig­heder for at blive bevaret sunde. Så vælger vi selv, hvad vi vil gøre med de konse­kvenser, det nu har.

Men det er bare så vigtigt, at vi respektere de systemer, som Gud har skabt. Hormon­systemet følger jo døgn­rytmen. Hvis vi laver vi om på tingene, og hvis vi ikke vil gå “tidligt” i seng og sove i fuld­stændig mørke, så går der kuk i syste­merne. Hvordan kan det andet end føre til syg­dom? Vi bør underordne os de ting, Gud har skabt os til. Det er også en måde at vise vores kærlighed til Gud på. At vi viser respekt for det, han har skabt.

Søvn og hormoner

Søvnen sætter gang i pro­duk­tionen af nogle hor­moner. Det gælder for mela­tonin og vækst­hor­moner. De er også meget vigtige. Du kan læse mere om vækst­hor­monerne på næste side:

Væksthormoner