Hormonsystemet kaldes også for det endokrine system. Der er forskel på hormonsystemet og nervesystemet. Det kan du læse mere om her:
Det endokrine system og nervesystemet
Nervesystemet
Nervesystemet er hjernen og nerverne som løber rundt i hele kroppen. Nervesystemet kan samarbejde bedre end den bedst computer. Der sendes stor mængder information rundt i kroppen via nervecellerne, de kaldes også for neuroner. Vi har 100 millioner nerveceller i os. De repareres og gendannes hver dag. Vi får ikke flere end dem, vi er født med, så det er om at passe på dem, vi har. Vi kan gøre meget for at vedligeholde nerverne. Du kan læse mere om det og deres funktion på Sund Forsknings meget god side om nerverne:
Kend dine signalstoffer, kend dig selv
Signalstoffer
Der findes mange slags hormoner, de er signalstoffer. De kan dannes fra kirtler i kroppen og transporteres rundt i kroppen. De signalstoffer der sendes rundt med blodet kaldes for hormoner. Der er også signalstoffer, der sendes via nerverne, så kaldes de neurotransmittere. Du kan læse mere om, hvad disse signalstoffer er i Gyldendal – Den store danske:
Hormoner ~ Signalstoffer ~ Neurotransmitter
Der findes også andre slags signalstoffer. Ikke alle signalstoffer er hormoner. Serotonin har funktioner forskellige steder i kroppen. Nogle steder virker den som neurotransmitter og andre steder som hormon. Jeg ved ikke, om den også har andre funktioner. Gyldendal – Den store danske om: Serotonin
Signalstoffer signalerer
Signalstofferne taler hver sit “sprog”. De har brug for en receptor for at blive sendt videre. Men det skal så være den receptor, som passer til dem. En receptor kan være en protein-hinde, som sidder på overfladen af en celle. Signalstoffet binder sig så til den receptor, som passer til signalstoffet, og bliver sendt ind i cellen, hvor den så gør det, den er programmeret til. Receptorer & Membranproteiner
Hjernen
Hjernen vejer kun ca. 2 % af vores vægt, men den bruger ca. 25 % af den ilt, som vi optager fra luften. Hjernen har altså også et stort behov for ilt og desuden blodsukker for at kunne fungere optimalt (∗).
Neurotransmitter
Hvad er neurotransmittere? Det er kemiske stoffer, som findes i hjernen og i nervesystemet. Neuro- har noget med nerver og nervesystemet at gøre. Transmittere har noget at gøre med at overføre noget fra et sted til et andet. Altså er neurotransmittere nogle, som overfører signaler via nervesystemet. Deres funktion er at gøre det muligt for hjernens celler, neuronerne, at kommunikere med hinanden. Det gør de med små elektriske impulser. Det er altså meget vigtige stoffer.
Der er mange forskellige neurotransmittere, som har forskellige og specielle opgaver og funktioner i nervesystemet. Serotonin er en humørspreder, da den virker godt humør. Mangel på serotonin i hjernen kan føre til depression, angst, nemt at blive irriteret og følelsesmæssige problemer, foruden dårlig søvn og sværere ved at kunne fokusere. Indholdet af serotonin i hjernen falder desværre med alderen.
Sollys og hormoner
Hormoner tilpasser sig efter solens bevægelse. D.v.s at skiftet mellem dag og nat, altså døgnrytmen, har stor betydning for alle kroppens hormoner. Det gælder også for serotonin og melatonin. Er der i lang tid ikke balance i niveauet af serotonin, så vil det påvirke de mest grundlæggende funktioner i kroppen.
Der er hormoner, der fungerer i forhold til lys og mørke, foruden af kvaliteten af søvnen. Det er altså i et samarbejde mellem lys eller mørke, altså døgnrytmen, den cirkadiske rytme, søvnen og melatonin. Her kan nævnes: hormoner der har med stofskiftet at gøre, væksten, mæthed, stres foruden menneskers køn.
Pinealkirtelen
Pinealkirtlen arbejder tæt sammen med nervesystemet og hormonsystemet. Den samarbejder med de kirtler, som producerer hormoner. Også med immunsystemet, og mineralerne zink og selen. Tingene hænger sammen og fungerer sammen (∗).
Guds beslutning
Hvordan kan mennesker undgå at blive syge, hvis de ikke vil give deres legeme de rette betingelser for at holde sig sundt? Når Gud har skabt os med de behov, hvem er så vi, at vi vil gøre os klogere end Gud og sige: “Du skal ikke bestemme, hvornår jeg skal gå i seng”. Det gør han jo heller ikke. Han har bare skabt os med nogle behov og med nogle muligheder for at blive bevaret sunde. Så vælger vi selv, hvad vi vil gøre med de konsekvenser, det nu har.
Men det er bare så vigtigt, at vi respektere de systemer, som Gud har skabt. Hormonsystemet følger jo døgnrytmen. Hvis vi laver vi om på tingene, og hvis vi ikke vil gå “tidligt” i seng og sove i fuldstændig mørke, så går der kuk i systemerne. Hvordan kan det andet end føre til sygdom? Vi bør underordne os de ting, Gud har skabt os til. Det er også en måde at vise vores kærlighed til Gud på. At vi viser respekt for det, han har skabt.
Søvn og hormoner
Søvnen sætter gang i produktionen af nogle hormoner. Det gælder for melatonin og væksthormoner. De er også meget vigtige. Du kan læse mere om væksthormonerne på næste side: