Tilbede

Hvad vil det sige at tilbede? Det græske ord, der er oversat til til­bede, er: προσ­κυνέω – pros­kynéō. – Strong’s G 4352Hvad betyder dette ord?

Proskynéō – προσκυνέω

Blue letter Bible

Ordet kommer fra πρός – pros (G4314) [som betyder: hen til, til, med, for, imod, blandt, ved] + en sand­synlig af­ledning af κύων kyōn (G2965) [som betyder: en hund; bil­led­ligt om en mand med et urent sind, en fræk mand]. Disse to ord sat sammen har betyd­ningen at kysse, som en hund, der slikker sin herres hånd.

Oversigt over bibelsk brug

1) At kysse hånden til (i retning af) en, som tegn på ærbø­dighed.
2) Blandt orien­talere, især persere, at falde på knæ og røre jorden med panden som et udtryk for dyb ærbø­dighed.
3) I NT ved at knæle eller knæle ned for at hylde (en) eller knæle, enten for at ud­trykke re­spekt eller for at bede:
     1. bruges til hyldest til mænd og væsener af højere rang.
     2. til de jødiske ypper­ste­præster
     3. til Gud
     4. til Kristus
     5. til himmelske væsener
     6. til dæmoner


Bible Hub

Definition: to do reverence to.
Usage: I go down on my knees to, do obei­sance to, wor­ship.

Definition: at vise ærbø­dighed (reverence) over for.
Anvendelse: Jeg går ned på knæ for, at vise respekt (obei­sance) for, tilbede (worship).

Reverence

Reverence – 1. A feeling of pro­found awe and respect and often love. | 2. An act showing respect, espe­cially a bow or curtsy. | 3. Reve­rence Used as a form of ad­dress for certain members of the Christian clergy: Your Reverence.

Ærbødighed1. En følelse af dyb ærefrygt og respekt og ofte kær­lighed. Se syno­nymer under ære. | 2. En handling, der viser respekt, især et buk eller en hilsen. | 3. “Ær­bø­dighed” an­vendes som en til­tale­form for visse med­lemmer af det kristne præste­skab: “Deres ærbø­dighed”.

Obeisance

Obeisance – 1. A gesture or move­ment of the body, such as a curtsy, that ex­presses defe­rence or homage. | 2. An at­titude of defe­rence or homage.

Obeisance1. En gestus eller bevægelse af kroppen, som f.eks. et buk (curtsy), der ud­trykker respekt (defe­rence) eller hyldest (homage). | 2. En hold­ning af ærbø­dighed (deference) eller hyldest (homage).

Curtsy – bukkebøjning – en formel hilsen fra en pige eller en kvinde, der ud­føres ved at bøje knæene og sænke kroppen. (Må ikke for­veksles med: høf­lighed, venlighed, hen­syns­fuldhed.) – En gestus [bevægelse] af respekt eller ærbø­dighed, der hoved­sageligt ud­føres af kvinder ved at bøje knæene med den ene fod fremad og sænke kroppen. – At lave et buk.

Deferencerespekt: høflig respekt for en andens mening, ønsker eller vur­dering: behandles med respekt. – Under­kastelse eller høflig respekt over for en anden, ofte som en aner­ken­delse af autoritet. | 1. under­kastelse under eller efter­levelse af en andens vilje, ønsker osv. – 2. høflig agtelse; respekt. | 1. respekt­fuld efter­givenhed over for en andens mening, vilje osv. – 2. respekt­fuld eller høflig agtelse  [respek­tere/­be­undre].

Homeage1. Formel aner­kendelse fra en undersåt af troskab over for sin herre i henhold til fæste­lov­giv­ningen. | 2. a. Særlig ære eller respekt, der vises eller ud­trykkes offentligt. b. Noget, der er skabt eller udført til ære, beun­dring eller fejring af en person eller noget.

Worship

Worship – tilbede: Som navneord: 1. a. Den ær­bødige kær­lighed og hen­giv­enhed, som en guddom, et idol eller en hellig gen­stand har fået. b. De cere­mo­nier, bønner eller andre reli­giøse former, hvormed denne kær­lighed kommer til udtryk: et kapel, hvor der dagligt holdes guds­tjeneste. | 2. Glødende beun­dring eller kær­lighed; til­bedelse: tilbedelse af berømtheder. | Som udsagnsord: 1. At ære og elske som en guddom. 2. At betragte med bræn­dende eller til­bedende agtelse eller hen­giv­enhed. At deltage i reli­giøse til­bed­elses­ri­tualer.

Tilbede: Som udsagnsord: 1. (kirkelige udtryk) (tr) at vise dyb religiøs hen­giv­enhed og respekt for; tilbede eller ærer (Gud eller enhver person eller ting, der anses for gud­dom­melig) | 2. (tr) at være hen­given til og fuld af beun­dring for. | 3. (intr) at have eller ud­trykke føl­elser af dyb til­bedelse. | 4. (Kirkelige udtryk) (intr) at deltage i guds­tje­nester til til­bedelse. | 5. (tr) for­ældet at ære. | Som navneord: 6. (kirkelige udtryk) religiøs til­bedelse eller hen­giv­enhed. | 7. (Kirkelige udtryk) det for­melle udtryk for religiøs til­bedelse; ritualer, bønner osv. | 8. beun­drende kær­lighed eller hen­givenhed. | 9. ældre vær­dighed eller stilling.

Hjælpe ordstudier

4352 proskynéō (fra 4314 /prós, “til/mod” og kyneo, “at kysse”– korrekt, at kysse jorden, når man knæler foran en over­ordnet; at til­bede/­dyrke (worship), klar til “at falde ned / kaste sig ned for at til­bede på knæ”; at “adlyde” (obei­sance).

“Den grund­læg­gende betyd­ning af 4352 (proskynéō), efter de fleste for­skeres mening er at kysse. – På egyptiske reli­effer er til­bedere afbildet med ud­strakt hånd, der kaster et kys til (pros-) gud­dommen”.

4352 (proskyneō) er blevet (billedligt talt) beskrevet som “kysse­stedet” mellem troende (bruden) og Kristus (den him­melske brudgom). Selv om dette er sandt, antyder 4352 (proskynéō), at man er villig til at foretage alle de nød­ven­dige fysiske gestus [krops­sprog] for at adlyde.


Strong’s definitioner

Fra G 4314 og en sand­synlig af­ledning af G2965 (som betyder at kysse, som en hund, der slikker sin herres hånd); til at blive kåret [fawn] eller  knæle ned, i.e. (bog­stav­eligt eller i over­ført betyd­ning) kaste sig ned for at hylde (ærbø­dighed for, til­bedelse [adore]): Til­bede [worship].

To fawn – 1. At ud­vise hen­giv­enhed eller forsøge at behage, som en hund gør ved at vrikke med halen, klynke eller krybe sammen. 2. At søge gunst eller op­mærk­somhed ved smiger og under­danig op­førsel.

Adore – At tilbede som Gud eller en gud. 2. At elske (nogen) dybt og hen­givent.

Worship – som navneord: 1. a. Den ærbødige kærlighed og hen­giv­enhed, som en guddom, et idol eller en hellig gen­stand har fået. b. De cere­monier, bønner eller andre reli­giøse former, hvormed denne kær­lighed kommer til udtryk: et kapel, hvor der dagligt holdes guds­tjeneste. | 2. Glødende beundring eller kær­lighed; til­bedelse: til­bedelse af berømt­heder. | Som udsagnsord: 1. At ære og elske som en guddom. 2. At be­tragte med brændende eller til­bedende agtelse eller hen­givenhed. At deltage i religiøse til­bed­elses­ri­tualer.


Min konstatering

Det er, hvad ordbøger og leksika beskriver, at pros­kynéō betyder. Som en hund, der kysser sin herres hånd. Det er altså en, som er­kender, at den anden er sin herre. At bukke eller neje, nogen skriver en bukke­bøj­ning. Det kan man jo også kalde “at bøje sig”. Det er en fysisk hand­ling, som viser hjertes ind­stilling; eller at man under­ordner sig alli­gevel: “Jeg bøjer mig for dig”. 

Det er ikke “bare” at synge: “Jeg til­beder dig!” Det er faktisk ikke til­bedelse, efter hvad ordet betyder. At bukke/­neje er en hilsen, der viser at den anden er over mig, og det respek­terer jeg. At lægge sig på knæ, at knæle, at lægge sig på knæ med panden mod jorden, det er til­bedelse. Det viser den ær­bødige hold­ning af re­spekt eller hyldest af en anden. Og også at jeg er villig til at adlyde, at den anden er som min herre. 

pros­kynéō betyder i hand­ling: at bøje sig og vise respekt for en andens me­ninger, ønsker eller vur­de­ringer; at vise at man under­ordner sig; at gøre som en anden vil have man skal gøre. Man viser, at man er én, der er under en anden. At den anden er ens herre. For det handler om under­ordnelse og at adlyde. Jeg bøjer mig for en andens vilje og adlyder en anden. 

Ingen kan tjene to herrer

Ja, det står der i Guds ord i Matt. 6.24: Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringe­agte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. – Ingen kan tjene både Gud og rigdom. Jeg kan også sige, at ingen kan adlyde både Gud og Djæ­velen. Ingen kan adlyde både Gud og Dyret. Ingen kan adlyde både Gud og Dyrets system. – Ingen kan tjene to herrer

Hvem er så din herre?

Som der står i starten, så bruges pros­kynéō i bibelen til hyldest til men­nesker eller væsener af højere rang. Det kan være til ypper­ste­præster, til Gud, til Kristus, til him­melske væsener, til dæ­moner. Men det kan altså også være til Dyret.

I Åb. 13.11-15 står der om det andet dyr, som stiger op af jorden. Det dyr får alle dem, der bor på jorden, til at tilbede (pros­kynéō) det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Dette dyr får magt til at give dyrets billede livs­ånde, så det endda kan tale og få alle dræbt, som ikke vil til­bede (pros­kynéō) dyrets billede. Hvad er dyrets billede så? – Se siden med – COVID-19 vacciner og dyrets . . .