Tilbede

Hvad vil det sige at tilbede? Det græske ord, der er oversat til til­bede, er: προσ­κυνέω – pros­kynéō. – Strong’s G 4352Hvad betyder dette ord?

Proskynéō – προσκυνέω

Blue letter Bible

Ordet kommer fra πρός – pros (G4314) [som betyder: hen til, til, med, for, imod, blandt, ved] + en sand­synlig af­ledning af κύων kyōn (G2965) [som betyder: en hund; bil­led­ligt om en mand med et urent sind, en fræk mand]. Disse to ord sat sammen har betyd­ningen at kysse, som en hund, der slikker sin herres hånd.

Oversigt over bibelsk brug

1) At kysse hånden til (i retning af) en, som tegn på ærbø­dighed.
2) Blandt orien­talere, især persere, at falde på knæ og røre jorden med panden som et udtryk for dyb ærbø­dighed.
3) I NT ved at knæle eller knæle ned for at hylde (en) eller knæle, enten for at ud­trykke re­spekt eller for at bede:
     1. bruges til hyldest til mænd og væsener af højere rang.
     2. til de jødiske ypper­ste­præster
     3. til Gud
     4. til Kristus
     5. til himmelske væsener
     6. til dæmoner


Bible Hub

Definition: to do reverence to.
Usage: I go down on my knees to, do obei­sance to, wor­ship.

Definition: at vise ærbø­dighed (reverence) over for.
Anvendelse: Jeg går ned på knæ for, at vise respekt (obei­sance) for, tilbede (worship).

Reverence

Reverence – 1. A feeling of pro­found awe and respect and often love. | 2. An act showing respect, espe­cially a bow or curtsy. | 3. Reve­rence Used as a form of ad­dress for certain members of the Christian clergy: Your Reverence.

Ærbødighed1. En følelse af dyb ærefrygt og respekt og ofte kær­lighed. Se syno­nymer under ære. | 2. En handling, der viser respekt, især et buk eller en hilsen. | 3. “Ær­bø­dighed” an­vendes som en til­tale­form for visse med­lemmer af det kristne præste­skab: “Deres ærbø­dighed”.

Obeisance

Obeisance – 1. A gesture or move­ment of the body, such as a curtsy, that ex­presses defe­rence or homage. | 2. An at­titude of defe­rence or homage.

Obeisance1. En gestus eller bevægelse af kroppen, som f.eks. et buk (curtsy), der ud­trykker respekt (defe­rence) eller hyldest (homage). | 2. En hold­ning af ærbø­dighed (deference) eller hyldest (homage).

Curtsy – bukkebøjning – en formel hilsen fra en pige eller en kvinde, der ud­føres ved at bøje knæene og sænke kroppen. (Må ikke for­veksles med: høf­lighed, venlighed, hen­syns­fuldhed.) – En gestus [bevægelse] af respekt eller ærbø­dighed, der hoved­sageligt ud­føres af kvinder ved at bøje knæene med den ene fod fremad og sænke kroppen. – At lave et buk.

Deferencerespekt: høflig respekt for en andens mening, ønsker eller vur­dering: behandles med respekt. – Under­kastelse eller høflig respekt over for en anden, ofte som en aner­ken­delse af autoritet. | 1. under­kastelse under eller efter­levelse af en andens vilje, ønsker osv. – 2. høflig agtelse; respekt. | 1. respekt­fuld efter­givenhed over for en andens mening, vilje osv. – 2. respekt­fuld eller høflig agtelse  [respek­tere/­be­undre].

Homeage1. Formel aner­kendelse fra en undersåt af troskab over for sin herre i henhold til fæste­lov­giv­ningen. | 2. a. Særlig ære eller respekt, der vises eller ud­trykkes offentligt. b. Noget, der er skabt eller udført til ære, beun­dring eller fejring af en person eller noget.

Worship

Worship – tilbede: Som navneord: 1. a. Den ær­bødige kær­lighed og hen­giv­enhed, som en guddom, et idol eller en hellig gen­stand har fået. b. De cere­mo­nier, bønner eller andre reli­giøse former, hvormed denne kær­lighed kommer til udtryk: et kapel, hvor der dagligt holdes guds­tjeneste. | 2. Glødende beun­dring eller kær­lighed; til­bedelse: tilbedelse af berømtheder. | Som udsagnsord: 1. At ære og elske som en guddom. 2. At betragte med bræn­dende eller til­bedende agtelse eller hen­giv­enhed. At deltage i reli­giøse til­bed­elses­ri­tualer.

Tilbede: Som udsagnsord: 1. (kirkelige udtryk) (tr) at vise dyb religiøs hen­giv­enhed og respekt for; tilbede eller ærer (Gud eller enhver person eller ting, der anses for gud­dom­melig) | 2. (tr) at være hen­given til og fuld af beun­dring for. | 3. (intr) at have eller ud­trykke føl­elser af dyb til­bedelse. | 4. (Kirkelige udtryk) (intr) at deltage i guds­tje­nester til til­bedelse. | 5. (tr) for­ældet at ære. | Som navneord: 6. (kirkelige udtryk) religiøs til­bedelse eller hen­giv­enhed. | 7. (Kirkelige udtryk) det for­melle udtryk for religiøs til­bedelse; ritualer, bønner osv. | 8. beun­drende kær­lighed eller hen­givenhed. | 9. ældre vær­dighed eller stilling.

Hjælpe ordstudier

4352 proskynéō (fra 4314 /prós, “til/mod” og kyneo, “at kysse”– korrekt, at kysse jorden, når man knæler foran en over­ordnet; at til­bede/­dyrke (worship), klar til “at falde ned / kaste sig ned for at til­bede på knæ”; at “adlyde” (obei­sance).

“Den grund­læg­gende betyd­ning af 4352 (proskynéō), efter de fleste for­skeres mening er at kysse. – På egyptiske reli­effer er til­bedere afbildet med ud­strakt hånd, der kaster et kys til (pros-) gud­dommen”.

4352 (proskyneō) er blevet (billedligt talt) beskrevet som “kysse­stedet” mellem troende (bruden) og Kristus (den him­melske brudgom). Selv om dette er sandt, antyder 4352 (proskynéō), at man er villig til at foretage alle de nød­ven­dige fysiske gestus [krops­sprog] for at adlyde.


Strong’s definitioner

Fra G 4314 og en sand­synlig af­ledning af G2965 (som betyder at kysse, som en hund, der slikker sin herres hånd); til at blive kåret [fawn] eller  knæle ned, i.e. (bog­stav­eligt eller i over­ført betyd­ning) kaste sig ned for at hylde (ærbø­dighed for, til­bedelse [adore]): Til­bede [worship].

To fawn – 1. At ud­vise hen­giv­enhed eller forsøge at behage, som en hund gør ved at vrikke med halen, klynke eller krybe sammen. 2. At søge gunst eller op­mærk­somhed ved smiger og under­danig op­førsel.

Adore – At tilbede som Gud eller en gud. 2. At elske (nogen) dybt og hen­givent.

Worship – som navneord: 1. a. Den ærbødige kærlighed og hen­giv­enhed, som en guddom, et idol eller en hellig gen­stand har fået. b. De cere­monier, bønner eller andre reli­giøse former, hvormed denne kær­lighed kommer til udtryk: et kapel, hvor der dagligt holdes guds­tjeneste. | 2. Glødende beundring eller kær­lighed; til­bedelse: til­bedelse af berømt­heder. | Som udsagnsord: 1. At ære og elske som en guddom. 2. At be­tragte med brændende eller til­bedende agtelse eller hen­givenhed. At deltage i religiøse til­bed­elses­ri­tualer.


Min konstatering

Det er, hvad ordbøger og leksika beskriver, at pros­kynéō betyder. Som en hund, der kysser sin herres hånd. Det er altså en, som er­kender, at den anden er sin herre. At bukke eller neje, nogen skriver en bukke­bøj­ning. Det kan man jo også kalde “at bøje sig”. Det er en fysisk hand­ling, som viser hjertes ind­stilling; eller at man under­ordner sig alli­gevel: “Jeg bøjer mig for dig”. 

Det er ikke “bare” at synge: “Jeg til­beder dig!” Det er faktisk ikke til­bedelse, efter hvad ordet betyder. At bukke/­neje er en hilsen, der viser at den anden er over mig, og det respek­terer jeg. At lægge sig på knæ, at knæle, at lægge sig på knæ med panden mod jorden, det er til­bedelse. Det viser den ær­bødige hold­ning af re­spekt eller hyldest af en anden. Og også at jeg er villig til at adlyde, at den anden er som min herre. 

pros­kynéō betyder i hand­ling: at bøje sig og vise respekt for en andens me­ninger, ønsker eller vur­de­ringer; at vise at man under­ordner sig; at gøre som en anden vil have man skal gøre. Man viser, at man er ´´en, der er under en anden. At den anden er ens herre. For det handler om under­ordnelse og at adlyde. Jeg bøjer mig for en andens vilje og adlyder en anden. 

Ingen kan tjene to herrer

Ja, det står der i Guds ord i Matt. 6.24: Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringe­agte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. – Ingen kan tjene både Gud og rigdom. Jeg kan også sige, at ingen kan adlyde både Gud og Djæ­velen. Ingen kan adlyde både Gud og Dyret. Ingen kan adlyde både Gud og Dyrets system. – Ingen kan tjene to herrer

Hvem er så din herre?

Som der står i starten, så bruges pros­kynéō i bibelen til hyldest til men­nesker eller væsener af højere rang. Det kan være til ypper­ste­præster, til Gud, til Kristus, til him­melske væsener, til dæ­moner. Men det kan altså også være til Dyret.

I Åb. 13.11-15 står der om det andet dyr, som stiger op af jorden. Det dyr får alle dem, der bor på jorden, til at tilbede (pros­kynéō) det første dyr, hvis dødshug blev lægt. Dette dyr får magt til at give dyrets billede livs­ånde, så det endda kan tale og få alle dræbt, som ikke vil til­bede (pros­kynéō) dyrets billede. Hvad er dyrets billede så? – Se siden med – COVID-19 vacciner og dyrets . . .