Mark Biltz fortæller noget meget vigtigt om moed og moedim, det kan du se på siden her: “Guds fastsatte tidspunkter“. Jeg anbefaler meget at se den side, da jeg ikke gentager alt det Mark fortæller på siden her.
Moed
Det hebraiske ord moed (4150) betyder: appointed time, place, or meeting. Altså: udpeget bestemt tidspunkt, sted eller møde. Det kommer fra 3259: at udpege. – 4150 bruges 223 gange i GT, du kan se hvor her.
På engelsk oversætter de moed til årstid eller fest, og ingen af delene er den rigtige oversættelse. Mark Biltz fortæller, at det betyder til fastsatte tidspunkter.
Meget vigtig viden
Det er meget vigtigt, fordi Gud har sat solen og månen og stjernerne for at vise, hvornår hans fastsatte tidspunkter er. Solen og månen og stjernerne er faktisk Guds ur. Se: “Guds tids-ur“.
Festtiderne
Gud har indsat sine festtider. Mark fortæller, at de kaldes også for “mikras“, hvilket betyder generalprøver. Så spørger jeg: “Generalprøver for hvad?” – Godt spørgsmål ikke? Jesus opfyldte alle de første 4 forårsfester. Derfor er det selvfølgelig fuldstændig logisk og sikkert, at han selvfølgelig ikke vil opfylde de resterende 3 festtider i forbindelse med sit andet komme til jorden. – Hvad? – Er det ikke tåbeligt at sige sådan? Når Gud er “Ordenens Gud“? Det synes jeg.
Når vi nu ved, at disse moed er et bestemt udpeget tidspunkt, sted eller møde, og de er mikras, generalprøver, så er det logiske spørgsmål da: “Generalprøver for hvad?” Når Jesus opfyldte alle de 4 første bestemte udpegede tidspunkter, som indtil da havde været generalprøver, så er det da efter min mening fuldstændig tåbeligt at tro, at Gud, der altid er den samme og aldrig forandrer sig, ikke har tænkt sig at Jesus også skal opfylde de resterende 3 festtider i forbindelse med sit andet komme til jorden.
Forudsagt i Guds ord
Opfyldelsen af Guds fastlagte festtider er forudsagt i Guds ord. Se, hvad der står i Dan. 9.24-27. Der står om “Daniels åbenbaring om de 70 år-uger“. Der bliver forudsagt nogle ting, som gik i opfyldelse, da Jesus opfyldte dem, da han levede her på jorden første gang. Og han opfyldte dem endda på dagen, til den bestemte tid, som Gud havde forudsagt i sit ord. Det er da virkelig fantastisk. Det var dagen, da Jesus red ind i Jerusalem på et æsel. Det var den dag jøderne skulle udvælge deres påskelam.
Fastlåste meninger
Jeg er godt klar over, at de fleste kristne måske er fastlåste i den holdning og mening at ingen kender dagen eller timen. Jeg siger heller ikke, at nogen mennesker kender dagen eller timen. Men udtrykket “Ingen kender dagen eller timen” bruges faktisk om jødernes 5. festdag, som er basunernes eller trompeternes fest. Fordi den festdag kender ingen på forhånd starten på, da det kræver at to vidner har set den første flig af nymånen på himmelen med deres egne øjne. Det kan ingen gøre på forhånd.
Og jeg tror absolut, at det er rigtigt, hvad Gud også åbenbarede for mig en dag, at bortrykkelsen vil komme til at ske, når den sidste basun lyder på trompeternes fest. Fordi det er det som Guds ord viser, når jeg læser og forstår det som jøde. Jeg er ikke jøde, men vi må forstå, at Guds ord er givet til jøderne. Og derfor bør vi se og forstå det set fra deres baggrundsviden.
Den sidste basun som blæses på trompeterne fest kaldes for den sidste basun. Se: “Bortrykkelsen – Paulus“.